Telenor Copenhagen Marathon – få din afslutning på video

Telenor Copenhagen Marathon vil være verdens mest digital marathon - nyheden i år er, at man kan få sin egen personlige finisher-video.

Telenor Copenhagen Marathon – få din afslutning på video

For 4. år i træk teamer Telenor op med Sparta, som hovedsponsor af Danmarks største maraton, Telenor Copenhagen Marathon, der på søndag den 19. maj kan fejre 40 års jubilæum. Telenor CPH Marathon har som mål at verdens mest digitale maraton.

 

Få personlig afslutningsvideo fra Telenor Copenhagen Marathon

I de seneste fire år som hovedsponsor har Telenor, i samarbejde med løbsarrangøren Sparta, lanceret en række initiativer, som har forbedret den digitale løbsoplevelse for de mere end 10.000 løbere. En nyhed i år er, at løberne tilbydes en personlig finisher-film efter de har tilbagelagt 42,195 km gennem den danske hovedstad.

Erfaringer viser, at det betyder meget for løberne, at de kan dele deres oplevelser gennem videoer og billeder fra løbet. Sidste år fulgte 250.000 løbet og resultaterne online på dagen og 34.000 brugte aktivt Telenor CPH Marathon app, hvor der foretaget over 40.000 downloads.

”Et maratonløb er kulminationen af lang tids hårdt arbejde for løberne. Derfor vil vi hos Telenor gerne være med til at muliggøre, at løberne kan dele deres oplevelse med familie og venner i form af en personlig video, som viser det helt specielle øjeblik, hvor de krydser målstregen,” fortæller Jesper Hansen, administrerede direktør i Telenor.

Se også: Find bedste mobilabonnement hos Telenor

 

13.000 tilmeldte til Telenor Copenhagen Marathon

Udover den nye personlige video kan familie og tilskuere følge deres favoritløbere løbe i real tid rundt på ruten direkte på mobilen.

I år sætter Telenor CPH Marathon rekord med over 13.000 tilmeldte løbere, og det forventes over 100.000 tilskuere ude på ruten.

Se også: Nyheder om Telenor