Telenor har foretaget de første 5G-opkald – nu skal 5G rulles ud i det fire største byer
Siden Telenor søsatte sin første danske 5G-pilot i Aalborg i juni måned er tiden blevet brugt på at teste og fintune den nyeste mobilteknologi, 5G, fortæller Telenor i en skrivelse, som de netop har udsendt. Og nu er er klar til at løfte sløret for de første erfaringer med speedtests og integrationen af 5G i sit mobilnetværk.
Første test med 5G-opkald en “stor succes”
De første testbrugere og virksomheder er tilkoblet 5G-piloten og skal være med til at teste, hvordan 5G performer som højhastighedsinternet. Telenor samarbejder med Aalborg Universitet omkring industriens anvendelse af 5G-teknologierne til digitalisering og automatisering af danske virksomheder.
“Vi har med stor succes fortaget de første opkald over 5G, og vi har positive erfaringer med sammenspillet mellem vores eksisterende 4G-netværk og vores 5G-pilot”, siger Jesper Mølbak, netværksstrateg i Telenor Danmark.
Se også: Bedste netværk i Danmark
5G i de fire største byer
5G-piloten indbefatter på nuværende tidspunkt aktive 5G-master i Aalborg-området. Næste skridt er at udvide 5G-piloten til de fire største danske byer. “Vi fortsætter med at udvide piloten, så vi kan blive klogere på, hvordan teknologien performer i praksis og i et live mobilnetværk.
Efter de første 5G-master er begyndt at performe optimalt, tager vi disse erfaringer med videre i udbygningen af 5G-piloten, så vi kan lære mere om teknologien”, fortsætter Jesper Mølbak.
Se også: Telefoner med hurtig internet
5G giver fordele til både virksomheder og private
Det er særligt virksomheder, der kan opnå store fordele ved 5G, men også almindelige forbrugere vil kunne drage fordel af 5G, slår Telenor fast.
“5G kan blive en game-changer for erhvervslivet, da teknologiens lave responstid, høje hastigheder og stabilitet baner helt nye veje for at øge automatiseringen af produktion og arbejdsgange. Men 5G har også stort potentiale som erstatningsprodukt for højhastigsinternet til de af vores kunder, der i dag kun kan få adgang til bredbånd over kobbernettet på deres adresse”, siger Jesper Mølbak.
Se også: Nyheder om Telenor