De mest populære mobiltelefoner hos Telia

Telia er klar med liste over de mest solgte mobiler i februar. iPhone 6s beholder stadig førstepladsen, mens Samsung har tre telefoner på top 10-listen og Huawei står for lidt en højdespringer.

De mest populære mobiltelefoner hos Telia

Det kommer næppe som en overraskelse, når Telia kan afsløre, at iPhone 6S var den mest solgte mobil hos selskabet i februar. Det har den været siden lanceringen sidste år.

Faktisk har Apple hele fire iPhones på top 10 listen, hvor vi også finder iPhone 5S, iPhone 6S Plus og iPhone 6.

Galaxy S6 Edge sælger godt

Konkurrenten Samsung har tre på listen, nemlig Galaxy S6 Edge, Galaxy S6 og Galaxy S5. Det må være godt nyt for Samsung, at kunderne ser ud til at være villige til at betale ekstra for den dyrere og flottere Galaxy S6 Edge.

På en tredjeplads finder vi den ultra billige Huawei Y360, mens Huawei også indtager 10. pladsen med Huawei P8 Lite. Det ærgrer formentlig Huawei, at det er Y360, der ligger så højt, da de formentlig ikke har den store fortjeneste på den mobil – det havde set bedre ud med en af selskabets dyrere mobiltelefoner. Y360 er rykket tre pladser frem.

Endelig ser vi også Sony Xperia Z5 Compact på top 10 liste hos Telia.

Du kan sammenligne priser på alle mobiltelefoner i vores mobilprisguide.

mest populære mobiler feb 2016