morten bentzen ceo telia

Telias CEO stopper midt i svær periode for selskabet

Morten Bentzen, Telia Danmarks administrerende direktør gennem de sidste fire år, forlader televirksomheden ved udgangen af august 2019 – og det skyldes ikke et surt seneste kvartal med tusindvis af mistede kunder, slår Telia fast.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Morten Bentzen stopper som Telia Danmarks administrerende direktør

 

”Det er en af de sværeste beslutninger i min karriere. Jeg holder utroligt meget af mine dygtige og dedikerede kolleger i Telia. Og den teknologiske udvikling og nådesløse konkurrence i telebranchen har en særlig dynamik, som jeg kommer til at savne. Tiden er dog den rette til at prøve kræfter med nye udfordringer. Jeg vil bruge den kommende tid til at overveje nøje, hvad det næste skridt i min karriere skal være. Telia Danmark har et stærkt direktionshold, så jeg er helt tryg ved at give stafetten videre”, slår Morten Bentzen.

Emil Nilsson, der er ansvarlig for Telias aktiviteter i Danmark, Estland, Letland og Eurasia, forklarer, at han har fuld forståelse for Mortens beslutning, men er personligt ærgerlig over at deres veje skal skilles.

“Morten har leveret en værdifuld indsats til Telia Danmarks udvikling gennem de sidste mange år. Jeg kommer til at savne hans vindermentalitet, professionalisme og ukuelige gåpåmod”, lyder fra fra Emil Nilsson.

Se også: Find de bedste mobilabonnementer

 

Stop skyldes ikke tusindvis af mistede kunder

Mads Houe, Telias danske pressechef, slår fast, at Morten Bentzen ikke stopper på grund af de mange mistede kunder den seneste tid. For  eksempel tabte Telia 18.000 mobilkunder, 7.000 tv-kunder, 10.000 fasttelefoni-kunder og 18.000 bredbåndskunder i sidste kvartal. Også tidligere kvartaler har budt på store kundetab.

Thomas Kjærsgaard, der har siden sommeren 2018 har været direktør for Telias erhvervsforretning i Danmark, bliver ny midlertidig administrerende direktør for Telia. Han har siden sommeren 2018 været direktør for Telias erhvervsforretning i Danmark og som medlem af direktionen har Thomas været med til at definere retningen for Telia i Danmark med fokus på digitalisering, IoT-løsninger samt nye forretnings- og partnerskabsmodeller. “Thomas Kjærsgaard er garant for, at Telia ikke skal udstikke en ny strategi, men følge den strategi, som Telia har lagt for fremtiden”, siger Mads Houe.

Se også: Nyheder om Telia