vm fodbold 2018 apps

Telias kunder får fri data når Danmark spiller VM fodbold

De næste par uger vil Telia-kunder i i hvert fald tre dage kunne være på nettet alt det de vil uden at betale ekstra for det. Det er de dage, hvor Danmark spiller fodboldkampe under VM 2018 i Rusland. Hvis de danske fodbolddrenge klarer sig godt og kommer videre i turneringen og skal spille flere kampe, så vil Telia-kunder også de dage kunne surfe frit på nettet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Fri data når Danmark spiller VM i fodbold

Telia forklarer om det tiltaget, at ingen skal gå glip af VM, uanset om man følger Danmark hjemme foran tv-skærmen, på stranden eller på sommerferien, nu hvor det er hele otte år siden, Danmark sidste har været med til VM i fodbold.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

“VM i fodbold er en kæmpe begivenhed, som samler rigtig mange danskere om skærmene. Vi ved af erfaring, at der er voldsom gang i dataforbruget under store nationale sportsbegivenheder”, siger Telias privatkundedirektør, Gustav Berghog.

Se også: Mobilabonnementer med meget data

 

TV-forbruget har ændret sig markant

“Vores tv-forbrug har ændret sig markant de sidste otte år. Rigtig mange danskere har allerede droppet det gammeldags kabel-tv, men vælger i stedet at streame tv og sportsbegivenheder via mobil, tablet, Chromecast eller Apple TV. Og det kræver rigtig meget data”, fortsætter Gustav Berghog.

Er du Telia-kunde og har et mobilabonnement med begrænset forbrug, kan du altså trygt streame løs på din mobil, tablet, computer eller dit fjernsyn – du behøver i hvert fald ikke bekymre dig om dataforbruget de dage, hvor Danmark spiller – du skal kun bekymre dig om, hvorvidt danskerne nu også formår at bakke bolden i kassen og selv holde buret rent.

Se også: Nyheder om Telia