11 gode bluetooth headset i test

Bluetooth headset test: Bluetooth er en teknologi, som giver dig trådløs lyd fra din mobil. Her finder du dit næste bluetooth headset.

11 gode bluetooth headset i test

_Samsung HM5000 & Sony Ericsson VH410_

Samsung HM5000 bluetooth headset test

Pris: 450 kroner.

Samsung HM5000 er en virkelig mærkelig konstruktion. Det er ikke et bluetooth headset i normal forstand – man kan nemlig ikke sætte det fast på øret. HM5000 er en smidig, trådløs ekstrahovedtelefon til din mobiltelefon.

Hvis du har en pladskrævende mobil, som er godt pakket ned i tasken – eller hvis du måske endda ringer fra en tablet – er HM5000 et perfekt tilbehør. Det håndfri sæt ligner lidt en fladtrykt kuglepen med en clips i toppen. Den passer uden problemer i enhver lomme.

Samsung HM5000

Lydkvaliteten er god og kan sammenlignes med at tale direkte ind i mobiltelefonen.

I ”pennen” findes der også en vibrator, så du lydløst kan modtage opkald. Overfladen er sort med grå detaljer og en kulfiber-lignende overflade.

Man holder HM5000 og taler ned i den som ved en almindelig mobiltelefon, men overfladen er næsten helt fri for knapper, display eller indikatorer, så du kan ikke trykke numre ind eller se, hvem der ringer. Hvis du vil det, skal du stadig trække mobilen frem.

Plus: God lyd. Fin kvalitetsfølelse.
Minus: Fritager ikke dine hænder.

Karakterer:

Kom i gang: 4 af 6

Materiale og kvalitet: 4 af 6

Funktioner: 3 af 6

Lyd: 4 af 6

Komfort: 2 af 6

Total: 17 af 30

Sony Ericsson VH410 bluetooth headset test

Pris: 250 kroner.

VH410 er et fint budget bluetooth headset fra Sony Ericsson. Modellen kommer i tre farver og har en mat plast overflade – desværre er den lavet af et temmelig tyndt materiale, som giver den en billig følelse.

Kvaliteten ligger på niveau med prisen, men det er stadig et velfungerende headset, der giver god samtalekvalitet på et kontor eller i en bil, hvor støjen vil forblive på et rimeligt niveau.

Sony Ericsson VH410

Headsettet er miljømærket med Green Heart og lades op med mikro-USB. Batteriets levetid er god –  headsettet holder til 10 timers taletid.

Plus: God batterilevetid.
Minus: Plastik.

Karakterer:

Kom i gang: 4 af 6

Materiale og kvalitet: 3 af 6

Funktioner: 3 af 6

Lyd: 3 af 6

Komfort: 3 af 6

Total: 16 af 30

Flere nyheder om iPhone

Vi blev slet ikke færdige med emnet. Redaktionen kunne ikke lade være. Allerede d. 26/3/2012 gik redaktionen videre med artiklen om Læserdom: Sådan er Sony Xperia S – Følg det videre forløb her. Du finder seneste nyt her.