5 tips og tricks til iPhone
En god ting ved Apple Kort
Sværhedsgrad: Enkel
Apple har fået meget kritik for de kort, der er i iOS 6. Der er dog en del fordele, og ud over for eksempel 3D-oversigten er det også, at der er navigering med stemmeinstruktioner sving for sving.
Har du ikke prøvet det endnu, kan vi fortælle, at du tilmed kan få vist kortbilledet, når skærmlåsen er aktiv. Tredjeparts-apps, der navigerer, kan afspille lyd, men det er kun Apple Kort, der også viser billede på den låste skærm.
Du behøver egentlig ikke at gøre noget specielt for at udnytte funktionen:
1. Åbn Apple Kort, og start navigering til et sted.
2. Tryk på hjemknappen under skærmen for at gå ud af appen. Navigationen fortsætter dog, hvilket du ser på en pulserende grøn linje øverst oppe på skærmen.
3. Når du slukker for skærmen eller lader skærmlåsen aktiveres, bliver skærmen mørk, men den aktiveres og viser ruten, hver gang den har ny information, og det er tid at dreje.