Guide: Hurtige måder at gøre din Android mere sikker

Du har en dyr mobil fyldt med private oplysninger op alt fra kontakter og billeder til bank og arbejde. Vi guider til, hvordan du kan gøre din Android-mobil mere sikker.

Guide: Hurtige måder at gøre din Android mere sikker

Android sikkerhed: Det er surt at miste eller få stjålet sin Android mobil – vi guider her med simple, men effektive tips til, hvordan du hurtigt kan højne sikkerheden på din Android.

Lås skærmen

Første trin er at sikre, at du har en eller anden form for basal sikkerhed på din mobil og at sørge for, at det kræver kode for overhovedet at komme ind i din mobil, er en god start. Det kan du gøre ved enten en PIN-kode eller skærmlås. LG benytter sig for eksempel af en skærmlås, hvor man skal trykke 8 gange på skærmen på bestemte steder i en bestemt rækkefølge. Den kode er ret svær at knække.

Husk, at det er en god idé at sætte skærmen til at gå ud efter kort tid, når mobilen ikke bruges. Du kan også bare sætte den på standby med power-tasten.

Android Enhedsadministrator

Android Enhedsadministrator kan bruges til at se, hvor ens mobil befinder sig via Google Maps. Denne tjeneste fungerer dog kun, hvis du har GPS’en aktiveret på mobilen. Går du på nettet, kan du via Google få mobilen til at ringe eller låse den på afstand.

Ingen apps fra ukendte kilder

Det kan være meget dumt at installere apps fra andre steder end Google Play. Trods et halv dårligt rygte på sikkerhedsfronten, så er det langt mere sandsynligt, at der er malware og virus i en app, du henter fra et mærkeligt sted på nettet.

Antivirus app

Skal du være på den sikre side, så kan det være en rigtig god idé at bruge lidt penge på en antivirus-app. I hvert fald hvis du er arbejdsgiver, der har ansatte med medarbejdermobil. Den kan jævnligt scanne mobilen for fare og installerer du nye apps, kan de også scannes inden installation.

Gem ikke kodeord

Du har formentlig mange steder på nettet, hvor du har behov for en kode for at få adgang. Mobilens webbrowser spørger dig, om du vil gemme login-informationer, hvilket kan være praktisk nok, men dumt, hvis mobilen bliver stjålet. Brug i stedet for en app, der kan fungere som password manager og hvor du kan samle alle de koder uden at andre kan få adgang til dem.

Se bedste tilbud på populære topmodeller.

Opdatér din mobil

Hver gang der kommer en ny Android-opdatering fra Google, hvad enten den er lille eller stor, så hent den ned med det samme til din mobil. Stort set alle opdateringer indeholder en eller anden form for sikkerhedsopdatering.

Backup

Lav jævnligt backup af din mobil. Når mobile først er blevet væk eller stjålet, så er det nemlig så frygtelig svært at lave backup…