Apples radikale nye iPhone begynder at tage form – som musling
Vi har allerede hørt om design, skærm, hukommelse og opgradering af ydeevnen i iPhone 13, men det ser ud til, at Apple også arbejde på en langt mere radikal iPhone, og at designet af den er ved at tage form.
I sin nyeste video afslører den populære insider, Jon Prosser, at Apple er færdige med formfaktoren for en ny foldbar iPhone, og at både design og lanceringsstrategi kan være noget af en overraskelse.
Foldbar iPhone i muslingdesign
”[Apple] hælder kraftigt mod et muslingdesign” siger Prosser, der videre forklarer, at Apple har valgt ikke at tage det mere populære design, hvor telefonen bliver en tablet, der ellers hidtil har været dominerende for foldbare telefoner. ”Mine kilder er ikke helt sikre på hvorfor, alt de ved er, at muslingen får mest opmærksomhed backstage… [og] bliver fremhævet backstage i forhold til en tidslinje for produktionen”, fortæller han.
Det mest interessante ved Prossers nyheder handler måske om noget mindre revolutionerende, nemlig farverne. Her fortæller han, at muslingetelefonen fra Apple skal komme i en række farver af den mere farverige slags, som det er tilfældet med grundmodellerne af iPhone.
Det siger også noget om hvem, der er målgruppen.
Se også: Priser på foldbare telefoner
Vil ramme flest mulige brugere
Det er ikke det mest ventede træk fra Apples side, at de lancerer en foldbare iPhone, en samtidig kan en sådan til en rimelig pris være noget af en game changer. Det kan også forklare valget af formfaktor – at Apple vælger muslingedesign til massemarkedet, hvor man får en telefon, der er på størrelse med en iPhone 12 Mini i lommen men meget større i hånden, mens de vælger et telefon-til-tablet design som formfaktor til en eventuel Pro-version af en foldbar iPhone.
Og nu sidder alle interesserede og tænker på tidsperspektivet. September 2022 er tidligere blevet nævnt, men ifølge Prosser er der risiko for, at det ikke holder. Skal vi vente længere på en foldbar iPhone, bliver det endnu vigtigere for Apple at ramme plet med iPhone 13-lineuppen til efteråret. Ellers bliver den bare set som et mellemprodukt, mens vi venter på noget federe.
Rygterne, vi hidtil har hørt om iPhone 13, er dog lovende, men der er stadig bare tale om en opgradering ikke en revolution.
Se også: Nyheder om foldbare telefoner