Asus Zenfone 4 test – frisk og billig mobil
Asus Zenfone 4 test: Zenfone 4 er først fra Asus’ nye Zenfone-serie til at blive lanceret herhjemme, og blev lanceret midt i feriesæsonen og sommervarmen. Med prisen som perspektiv kan man let forvente, at Zenfone 4 ikke kan klare særligt avancerede spil, men det er ikke tilfældet.
Efter at have installeret en række forskellige 3D-spil såsom Dino Hunter, Race the traffic og Six Guns på mobilen, kan jeg konstatere, at telefonen faktisk er rigtig god at spille på. De pågældende 3D-spil flyder nemlig behageligt af sted. Intels dobbeltkernede Atom Z2420-processor på 1,2 GHz leverer fuldt ud tilstrækkeligt med kraft for at sikre en, trods en lavt opløst skærm, fuldt ud behagelig spiloplevelse.
Okay, det tager lidt tid for spillene at starte, og det går heller ikke lynhurtigt at afslutte dem, men ud over nogle kaffepausevenlige load-stunder er der ikke noget at sætte en finger på, når det gælder opdateringshastigheden på billederne eller spiloplevelsen i det hele taget.
Når det gælder lyden i telefonen, sidder højtaleren til at lytte til musik på bagsiden af enheden, og afgiver ikke noget, der selv med den bedste vilje kan beskrives som særligt vellydende. Som på de allerfleste mobiler er det høretelefoner, der gælder, hvis du skal lytte til musik på den i længere tid. Sådan nogle må du dog købe til eller sørge for at have i forvejen, for der følger ikke nogen med i æsken til telefonen.
Konstruktionsmæssigt er Zenfone 4 med sin 4-tommer skærm let at holde i hånden, selvom taljemålet gerne måtte have været lidt mindre, hvis den skal kunne opfattes som lidt mere spændende. Selvom telefonen er lavet af plast, føles det som om ikke mindst enhedens lave vægt gør, at den kan tåle at blive tabt på jorden – noget telefonen også blev udsat for under testen, da den gled ud af bukselommen.
Telefonens formsprog skulle være inspireret af Asus’ Zen-serie inden for bærbare computere, men det forklarer ikke, hvorfor man har valgt at skippe noget så enkelt som en kameraknap.
Billig mobilabonnement? Se prisguide.