Batteritest: 1440p vs 1080p mobilskærme
Inden for mobilverden er den næsten altid en trend, som alle producenterne konkurrerer i at være bedst til. Mindre og mindre telefoner, større og større skærme og så videre. En af disse trends har handlet om opløsningen på mobilskærmen og en overgang forventede vi næsten, at 4K ville blive den nye standardopløsning.
Men nu er mange af producenterne blevet på QHD-opløsning, og kun få telefoner er gået videre til 4K. En af årsagerne til det kan have med batterierne i telefonerne at gøre. For man kan jo forestille sig, at en telefon med højere skærmopløsning bruger mere batteri end en med lavere skærmopløsning.
Se også: Sammenlign priser på smartphones med de bedste skærme
Test: Telefoner med højere skærmopløsning bruger ikke mere strøm
Spørgsmålet er dog, hvor meget mere batteri en højere skærmopløsning sluger. Det har PhoneBuff prøvet at komme frem til i en ny batteritest, som de har delt på YouTube. Her sammenligner de batteritiden på to Samsung Galaxy S10 Plus, hvor en har en skærmopløsning på 1440p og en på 1080p.
Testen går derefter ud på at bruge telefonerne på samme måde og se, om der er en forskel i batteritiden. Interessant nok lader testen til at vise, at der faktisk ikke er nogen mærkbar forskel på batteritiden. Begge telefonerne bruger omtrent samme mængde batteri, og til slut er det faktisk telefonen med en skærmopløsning på 1080p, der løber tør et minuts tid før den anden.
Det er måske ikke den mest forskningsbaserede test, man har været ude for, men den giver et hint om, at skærmopløsningen ikke spiller den store rolle, når det kommer til batteritiden, og at det derfor ikke er noget, man behøver tænke på som bruger.
Se også: Find test af de nyeste telefoner