mobiltelefoner-med-plads-til-hukommelseskort.png

Brevkasse: Mit hukommelseskort driller – kan man redde indholdet på det?

En læser har problemer med sit hukommelseskort og spørger, hvad man kan gøre for at tjekke, om det er mobiltelefonen eller selve kortet, den er gal med og er det muligt at redde indholdet på kortet, hvis det er defekt. Se mobil.nus svar.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Problemer med hukommelseskort

Spørgsmål:

Jeg har en HTC U11, der har plads til hukommelseskort og jeg bruger et på 128 GB. De sidste par uger har ikke fungeret særligt godt synes jeg. Billeder og dokumenter på kortet kan være lang tid om at blive læst ind og nogen gange siger den, at der er fejl, så indholdet slet ikke bliver læst ind. Kan jeg gøre noget for at tjekke, om det er ødelagt og hvis det er, kan man så redde indholdet på det?

Se også:  Telefoner med plads til hukommelseskort

 

Svar:

Du kan i hvert fald prøve at tage det ud og herefter bruge telefonen, som du plejer. Hukommelseskort, der er ved at gå i stykker, kan være skyld i fejl – for eksempel at telefonen genstarter, bliver langsom, fryser skærmbilledet og lignende. Hvis du oplever den slags problemer også med din mobil, så tyder noget på, at kortet er defekt.

Den letteste måde at tjekke kortet er ved at sætte det i en anden mobil eller enhed, der understøtter kortformatet. Virker det uden problemer på den anden enhed, så er det mobilen, den er gal med.

Det er muligt at redde data på defekte hukommelseskort. Gå ned i dit lokale mobilværksted og spørg dem ad. Enten kan de hjælpe her og nu eller også kender de formentlig et sted, der kan udføre reparationen. Der findes mange skumle udenlandske websites, der tilbyder gendannelse af defekte kort, men dem vil jeg ikke anbefale at bruge. Et dansk site, der tilbyder gendannelses af hukommelseskort er recoverit.dk. Vi har intet samarbejde med dem, men jeg har hørt, at de udfører god pålidelig service. Du kan eventuelt kontakte dem og høre nærmere.

- Steen Jørgensen, mobilekspert

Se også: Find billigt hukommelseskort

Skriv til mobil.nus brevkasse

Brænder du inde med et spørgsmål om stort set hvad som helst tech- og særligt mobilrelateret, så skriv til vores brevkasse. Vi forsøger at besvare alle spørgsmål efter bedste evne og fra tid til anden vælger vi også et spørgsmål ud til vores hjemmeside. Vi sørger for, at alle spørgsmål holdes anonyme, så det er bare at spørge løs – vi sidder klar ved tasterne. Du skriver til os på info@mobilaps.dk eller på vores Facebook side – det gør du her.

Se også: Tips til mobiltelefoner