Doro 820 test og pris: Doros smarteste seniortelefon hidtil
Doro 820 test og pris: I og med Liberto 820 har Doro skabt en relativt stor telefon med en 4,5 tommer skærm, quad core processor, 8 megapixel kamera og Android 4.4 som styresystem.
Telefonen, der findes i flere farver, er lavet i plast med en stabil ramme og løs bagside. Telefonen er forholdsvis stor, men føles alligevel let, og plastbagsiden har et dejligt greb. På forsiden er der tre tydelige knapper til Menu, Hjem og Tilbage.
Doro har gjort et gedigent stykke arbejde, når det handler om at lave et system, der er let at lære, men også har smarte funktioner. Blandt andet er alle symboler – fra app-ikoner til indstillingsknapper og menuvalg – meget store på skærmen. Det gør det enkelt at forstå, hvordan man for eksempel aktiverer telefonens Bluetooth.
Et andet og tydeligt plus er, at man kan tilføje medhjælpere – for eksempel et familiemedlem – der får tilladelse til for eksempel at indstille telefonen, foreslå apps og hjælpe på afstand. På bagsiden er der også en tryghedsknap, der kan indstilles, så den automatisk ringer op til en ven eller sender en SMS, hvis der er brug for assistance.
Men Liberto 820 er ikke låst for den sags skyld, og hvis man vil, kan man installere apps fra Google Play-butikken.
Telefonens store svaghed er hardwaren, da den viser sig at have visse begrænsninger. Liberto 820 kan virke noget træg, hvis man har flere apps i gang samtidig eller spiller avancerede spil.
Spørgsmålet er bare, hvor vigtigt det er for senior-målgruppen med spil med 3D-grafik – ikke særlig vigtig er vores vurdering. 4,5 tommer skærmen har en noget lav opløsning, men et større problem er selve lysstyrken. Selv når vi har lyset skruet helt op, kan skærmen virke mørk.
8-megapixel kameraet tager rimelige billeder i godt lys, men får store problemer, hvis man fotograferer i mørke omgivelser. Selve batteritiden lander på godt 5 timer og 30 minutter. Det er ikke et super dårligt resultat, men heller ikke super godt.
Lyden til samtaler synes vi til gengæld er god og klar.
Samlet set: Liberto 820 er en smart og enkel seniortelefon, der giver meget for forholdsvis små penge.
Doro 820 – Fakta, pris, karakter
Mål: 71 x 137 x 10 mm
Vægt: 132 gram
Styresystem: Android 4.4.2
Taletid: 16 timer
Standbytid: 400 timer
Batterikapacitet: 1.900 mAh
Hukommelse: 8 GB intern, plads til hukommelseskort
Arbejdshukommelse: 1 GB
Processor: Quad core, 1,3 GHz
Maksimal hastighed mobildata: 21 Mbit/s
Bluetooth: 4.0
Skærm: 4,5 tommer, 560 x 960 pixel
Kamera: 8 megapixel, fotolampe, autofokus
Navigation: Ja, via Google Maps
Pris: Se opdaterede priser på Doro 820.
Plus
Prisen
Smarte og enkle løsninger
Solid konstruktion
Minus
Skærmen kan opleves mørk
Noget stor og klodset
Karakter:
Telefoni & data: 6/10
Multimedie: 6/10
System & programmer: 7/10
Brugeroplevelse: 8/10
Materiale & kvalitet: 6/10
Total: 66%