Doro Phoneeasy 632 test – rigtige taster men lige lovlig dyr

Med denne model har Doro skabt en telefon til dem, der har behov for de mest basale funktioner: At ringe og sende smser. De moderne touch-mobiler er nemlig ikke for alle.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Doro har forstået, at der er brug for et alternativ til dem, der ikke er interesseret i, eller faktisk ikke kan bruge en telefon med touch-skærm.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Phoneeasy 632 er en net klaptelefon med tastatur, helt lavet i plast. Konstruktionen virker nogenlunde reel, trods plasten, og den tydeligt afrundede form gør, at for- og bagside føles behagelig i hånden.

Se altid opdaterede priser på Doro mobiler.

Doro Phoneeasy 632

Touch-brugerfladen, som for eksempel storebror Doro Liberto 820 har, er i stedet erstattet af en rullegardinsmenu, hvor man navigerer ved hjælp af op- og ned-knapper. Knapperne til henholdsvis at ringe op og lægge på med er tydeligt grøn- og rød-markerede. Klassisk snit, helt enkelt. Mobilen virker enkel at komme i gang med og er let at bruge.

632-modellen klarer de basale funktioner galant. Knapperne på tastaturet er tilpas store, og lydkvaliteten er god, både når du holder telefonen mød øret, og når du bruger højtalerfunktionen.

Telefonen har desuden mere ”moderne” funktioner som GPS, understøttelse af e-mail og LED-lamper på forsiden, der for eksempel viser, hvad klokken er. Doro har også et tydeligt fokus på sikkerhed med ICE-funktion (mulighed for at lægge nødinformation ind) og en SOS-knap på bagsiden.

Doro Phoneeasy 632 Doro Phoneeasy 632

At telefonen ikke konstant er koblet op til internettet har også en anden fordel, nemlig god batteritid. Vigtigt at pointere er, at vi ikke kunne gennemføre en komplet batteritest, men i vores tid med 632-modellen har vi kunnet bruge den i flere dage uden at lade op.

Det er et stort men ved Phoneeasy 632: Prisen. Den superenkle telefon koster nemlig cirka 1.300 kroner.

Det er dyrt med tanke på, at man får betydeligt bedre touch-mobiler til en lavere pris. De fleste andre tastaturmobiler er desuden meget billigere.

Se aktuelle priser på Doro 632.

Herunder kan du se billede skudt med Doro Phoneeasy 632:

Phoneeasy 632 har et kamera på 2 megapixel. Resultatet er derefter. Billederne bliver ofte uskarpe med udtværede farver, også når man fotograferer i godt lys. I dårligere lys er kameraet knap nok brugbart.

Doro Phoneeasy 632 – karakter

Telefoni & data: 3/10

Multimedia: 2/10

System & programmer: 4/10

Brugeroplevelse: 5/10
Materiale & kvalitet: 5/10
Total 38 %
Disclaimer: Doro Phoneeasy 632 passer grundlæggende ikke ind i vores karaktersystem, da der er tale om en helt anden type mobil end vi normalt tester. Derfor skal man ikke være så bekymret for den lave karakter – til ældre der bare skal have en mobil at ringe fra og måske også sms’e med, er Doro Phoneeasy 632 faktisk udmærket.