Dual kamera test: Samsung Galaxy Note 8 vs iPhone 7 Plus
Samsung Galaxy Note 8 blev den første telefon fra Samsung med dual kamera – der skulle gå næsten et år inden det skete i forhold til hos Apple, hvor iPhone 7 Plus fik det sidste efterår.
Samsung Note 8 vs iPhone 7 Plus – dual kamera
iPhone 7 Plus har en særlig Portræt-indstilling, der udnytter dual kameraet til at give en flot sløret baggrund, mens objektet i forgrunden står skarpt frem, mens Note 8 har funktionen Live-Fokus til det samme. Forskellen er, at man med Note 8 kan justere graden af sløretheden i baggrunden, mens man med iPhone 7 Plus får to billeder – et med sløring og et uden sløring.
Der kan være fordele ved at kunne justere sløringen i baggrunden – her i vores test af dual kameraet i de to telefoner ser vi kun på, hvor godt og naturligt de slører baggrunden og hvor tydelig objektet i forgrunden står frem.
Se også: Anmeldelse af Samsung Note 8
Flot dybdeeffekt / bokeh effekt
Herunder kan du se tre forskellige motiver taget med dualkamera og med Portrætindstilling på iPhone 7 Plus og Live-Fokus på Samsung Note 8. Som man kan se, er der ret stor forskel på, hvor tæt man kan gå på objektet og stadig få dybdeeffekt / bokeh effekt.
Vi har efter bedst mulig evne taget billederne på den bedst mulige måde alt efter de kameratekniske muligheder, begge telefoner tilbyder. For eksempel skal man stå cirka 1,2 meter fra objektet for at kunne benytte Live-fokus på Note 8 og man skal stå endnu længere væk med iPhone 7 Plus.
7 Plus har det til gengæld med at zoome meget ind, når man skifter fra almindelig kameraindstilling til Portræt-indstilling, hvor objektet på iPhone-billederne kan synes større og tættere på.
Vores dom: Note 8 har det bedste dual kamera
Både Note 8 og iPhone 7 Plus slører baggrunden flot, men Note 8 gør arbejdet bedst samtidig med, at den får et mere naturligt lys ind på billedet. Det hvide bord, som objekterne står på, er for eksempel hvidt på Note 8, mens det har et gulligt skær på iPhone 7 Plus. Træpinden lyser også for meget på på billedet taget med iPhonen.
Smid gerne en kommentar og fortæl, hvilken af de to telefoner du mener klarer sig bedst i denne dual kamera test. Billederne taget med Galaxy Note 8 står til venstre og billederne taget med iPhone 7 Plus står til højre.
Se også: Bedste pris på Samsung Note 8
Se også: Test af smartphones