Her er forskellene på Samsung Galaxy S8 og Huawei P10
Man kan allerede nu forudbestille Samsung Galaxy S8. Publikum var begejstrede over de funktioner og tjenester, Samsung kunne præsentere ved deres nye telefon. Og nu vil vi gerne se, hvordan den klarer sig i forhold til et andet af de store flagskibe lige nu – nemlig Huawei P10, der også netop er sat til salg herhjemme.
Her er en hurtig gennemgang af forskellene på Galaxy S8 og Huawei P10.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Skærm
Skærmen på S8 er 5,8 tommer og dermed større end på P10. Skærmen er af Super Amoled-varianten med dens karakteristiske levende farver og gode mætning. Der er tale om en Quad HD+ skærm med 2.960 x 1.440 i opløsning. Pixeltætheden ligger på 568ppi. Designet af skærmen er deres såkaldte Infinity Display, der fylder næsten hele forsiden på telefonen med kun ganske små kanter.
Skærmen på P10 er lidt mindre – 5,1 tommer, og typen er en IPS-NEP LCD-skærm med Full HD opløsning med 1920 x 1080 pixel i opløsning og en pixeltæthed på 431ppi.
Begge telefoner er udstyret med Corning Gorilla Glass 5 for at beskytte mod ridser.
Se også: Telefoner med bedst skærm
Processor og hukommelse
Galaxy S8 har Samsungs egen processor, Exynos 8895 octa-core (4 ARM Cortex A53 1.7GHz + 4 Exynos M1 2.3GHz). Sammen med den finder vi 4 GB RAM og 64 GB hukommelse, som du kan udvide ved hjælp af et MicroSD-kort op til 256 GB.
Også P10 har en egenproduceret processor – HiSilicon Kirin 960 octa-core (4 ARM Cortex A73 2.4GHz + 4 Cortex A53 1.8GHz). Telefonen har 4 GB ram og enten 32 eller 64 GB hukommelse. Også her kan du udvide hukommelsen med op til 256 GB.
Se også: Telefoner med hurtig brugerflade
Kamera
Når det kommer til kameraet, har S8 samme Dual Pixel-teknologi som S7 med 12 megapixel, f/1,7 blænde og optisk billedstabilisering. Selfiekameraet er blevet forbedret op til 8 megapixel med autofokus og f/1,7 blænde.
Huawei har fået assistance fra Leica, når det gælder kameraet i P10. Det betyder dual Leica Summilux optikker med 20 megapixel for farvebillede og 12 megapixel for sort/hvid billede. Derudover har det PDAF og duel-tone blitz til billeder i dårligt lys. Selfiekameraet ligger på 8 megapixel og en blænde på f/1,9.
Se også: Telefoner med bedst kamera
Sensorer og funktioner
Der er et væld af sensorer i Galaxy S8, heriblandt en iris-scanner, som vi så første gang i Note 7. Derudover kan vi nævne fingeraftrykslæser, hjertefrekvenssensor, fingeraftryksscanner, ansigtsgenkendelse, USB-C og NFC. Telefonen er beskyttet mod vand og støv ifølge IP68-klassificeringen.
P10 har hverken iris-scanner eller hjertefrekvenssensor. Den er ikke som S8 beskyttet mod støv og vand, men har NFC, USB-C og fingeraftryksscanner.
Se også: Test af Samsung Galaxy S8
Batteri
S8 har et 3.000 mAh-batteri, der ikke kan tages ud. Det understøtter Samsungs lynopladning, samt trådløs opladning. Samsung har også lagt deres 8-punkts batteri-tjek ind i Galaxy S8.
Huawei har et lidt større batteri på 3200 mAh, men det kan heller ikke tages ud. Det kan ikke oplades trådløst.
Se også: Mobil med længst batteritid
Software
Begge telefoner er Android-telefoner, men S8 har Nougat fra starten med Samsungs eget Experience ovenpå. Samsung har også lagt deres virtuelle assistent ved navn Bixby ind i S8. Endelig understøtter telefonen Samsung Dex, der kan lave den om til en desktop-enhed.
P10 har Android 7.0, og ovenpå har Huawei lagt deres eget EMUI 5.1, der udmærker sig ved blandt andet at kunne give en meget ældrevenlig brugerflade.
Se også: Test af Huawei P10
Pris
Samsung Galaxy S8 har en bedste mindstepris på 6.400 kroner og en pris uden abonnement på 6.199 kroner, mens Huawei P10 har bedste mindstepris på cirka 4.400 kroner og en pris uden abonnement på 4.500 kroner. Find billig pris på Galaxy S8.
Galaxy S8 er på flere måder klart bedst rent specifikationsmæssigt, men sammenligner man pris, er der mange penge at spare ved at købe den rigtig gode Huawei P10. Find billig pris på Huawei P10.
Se også: Sammenlign telefoner i test