Sådan frigør du plads til iOS 9 på iPhone og iPad

iOS 9 er klar til at opdatere iPhones, iPads og iPod verden over fra den 16. september. Men den kræver plads  - vi guider til, hvordan du frigør mere plads på din iPhone.

Sådan frigør du plads til iOS 9 på iPhone og iPad

iOS 9 kan hentes ned til iPhone, iPad og iPod fra den 16. september, men den nye opdatering kræver noget plads på dit Apple-produkt for at kunne sætte i gang. Vi guider her til, hvordan du frigør mere plads på din iPhone, iPad eller iPod, hvordan du henter iOS 9 ned og hvilke enheder, der kan klare en opgradering til iOS 9.

Se også: Find de billigste priser på iPhone 6

iPhone og iPads hvor det kniber med pladsen

Der skal typisk være 4-5 GB ledig plads i den indbyggede hukommelse for at man får lov til at lave en opgradering til iOS 9.

Har du en iPhone, iPad eller iPod med 64 eller 128 GB plads og streamer du kun musik, så har du sikkert ikke de helt store udfordringer med at skaffe plads til opdateringen af iOS 9, men har du iPhone med 8, 16 eller 32 GB plads kan du sagtens opleve problemer med det.

Se også: iPhone 6S specs, funktioner og pris

 

Slet billeder og videoer på iPhone

Den mest effektive måde vil formentlig være at få lagt alle dine billeder op i iCloud. Du har stadig adgang til dem på din iPhone, men de fylder langt mindre på din iPhone, da de gemmes i lavere kvalitet. Billederne ligger dog gemt i iCloud i den kvalitet, du tog dem med.

Du bør også gemme dine videoer i iCloud for at frigøre plads. Læs guide til, hvordan du indstiller iCloud på din iPhone.

Har du fotodeling med andre, kan du med fordel slå det fra, hvis du ønsker mere plads på din iPhone.

 

Slet apps på din iPhone

Hvis du har haft iPhone, iPad eller iPod i gennem flere år, så har du formentlig samlet en masse apps sammen – enkelte bruger du dagligt, andre bruger du aldrig. Løb derfor dine apps igennem og slet dem, du ikke bruger.

Går du ind i Indstillinger > Generelt > Brug > Lagringsplads kan du se, hvor meget plads hver enkelt app tager. Ønsker du at slette en app, trykker du på den enkelte app (inde i Lagringsplads), og trykker slet.

Se også: Alt om iOS 9

Slet beskeder på iPhone

Okay, en sms-fylder ikke meget, men hvis der er tilføjet billeder eller videoer i nogle af beskederne, så kan de over en lang periode sagtens optage en del plads.

 

Slet musik

Har du din iPhone, iPad eller iPod totalt pakket med musik, så kan det være en god idé at løbe playlisten igennem og se, om du ikke kan slette noget af den. Hører du overhovedet Kim Larsen & Kjukkens samlede værker, som du har liggende? Nej? Jamen så slet dem.

Du kan også vælge at gå all in ved helt at slette al musikken på din iPhone eller iPad og i stedet vælge en musiktjeneste som Apple Music, Spotify eller Tidal. Læs test af bedste musiktjeneste.

 

Apple-enheder, der kan køre med iOS 9

iPhone 4S
iPhone 5
iPhone 5S
iPhone 5C
iPhone 6
iPhone 6 Plus
iPad 2
iPad 3
iPad 4
iPad Air

iPad Air 2
iPad Mini
iPad Mini 2
iPod Touch 5G

Sådan opgraderer du til iOS 9

Det er faktisk såre simpelt at opgradere til iOS 9, når du først har sikret nok plads på din iPhone, iPad eller iPod.

På onsdag, den 16. september, går du ind i Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering. Så vælger du at opgradere og herefter skal du så bare sætte en kop kaffe over og læse avisen, mens opdateringen sætter i værk.

Seneste tilføjelse til historien

Der er sket en del siden vi bragte artiklen. Steen Jørgensen fortsatte historien. 11/9/2015 publicerede redaktionen artiklen Apple stopper salget af iPhone 6 og iPhone 6 Plus med 128 GBKlik her og læs videre.. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..