Gode råd til at tage bedre billeder med din smartphone
I anledningen af, at der netop har været afholdt National Photography Day her den 19. august, har OnePlus fået den idé at dele lidt ud af deres viden om, hvordan man tager bedre billeder med sin mobil.
En kliche lyder, at det bedste kamera er det, man har med sig og det er de færreste, der har et DLSR-kamera med sig hele tiden, mens mobilen er vores mest tro følgesvend i dagligdagen. Er en mobil så et bedre kamera end et DSLR-kamera? Ikke i teknisk forstand, men i praksis er det jo, hvis det bedste kamera er det, vi har med os.
Ifølge en undersøgelse foretaget for OnePlus, så ønsker hver tredje dansker at blive bedre til at fotografere med mobilen. Udover selfies vil især kvinder gerne tage billeder af deres familie og kæledyr.
Se også: Guide til de bedste kameratelefoner
Bliv en bedre fotograf med din mobil
Herunder følger fire råd fra OnePlus til, hvordan man fanger bedre og skarpere hverdagsminder med sin mobil.
Rengør linsen
At holde linsen ren er essentiel for at tage klare og skarpe billeder – ligger der et lag leverpostej på linsen, så får du nogle trælse billeder.
Når telefonen er i brug i løbet af dagen, kan kameralinsen ophobe støv, fingeraftryk og andet snavs, så tør derfor linsen af med en ren klud eller serviet inden brug, så du kan få et knivskarpt billede.
Stabiliser din telefon
Stabilitet er afgørende for skarpe billeder, især i svagt lys eller hvis du bruger zoom. Når det er muligt, så brug begge hænder til at holde telefonen stabilt eller hvil den på en stabil overflade.
Du kan også udnytte selvudløserfunktionen eller bruge en tripod, hvis du har sådan en, lyder rådet fra OnePlus.
Brug HDR ved høje kontrast og naturligt lys
Lys er et væsentligt element i fotografering – nogle mener direkte, at det faktisk er det vigtigste når man tager billeder. Særligt naturligt lys kan gøre hele forskellen for et fantastisk billede.
OnePlus foreslår at man udnytter den tidlige morgen eller skumringen, hvor man får et naturligt filter af blødt, varmt lys, der forbedrer farver og teksturer på billedet.
Derudover er det en fordel at aktivere HDR-tilstand, hvis lyset ikke er optimalt. HDR kombinerer flere eksponeringer af det samme billede for og giver et mere afbalanceret billede med større detaljer i alle områder.
Leg med komposition
Komposition er et grundlæggende aspekt af fotografering – eksperimenterer man med vinkler og perspektiver kan man give ens billeder et unikt touch, forklarer OnePlus.
Tredjedelsreglen er et godt tip til at komponere dine billeder på en flot måde. Du kan aktivere et gitter af ni lige store dele i kamerasøgeren med vandrette og lodrette linjer. Placér hovedmotivet i et af skæringspunkterne i gitteret og så har du et straks et velkomponeret billede.
Se også: De bedste telefoner til at tage billeder
Øvrige tips til at tage bedre billeder med mobilen
At tage unikke og anderledes billeder med ens mobilkamera kræver en vis kreativitet og tænkning ud af boksen.
Her er tre hurtige tips, du kan bruge, hvis du går og drømmer om at blive bedre til at tage billeder med din mobil.
Langsom lukkerhastighed (Lang eksponering)
Brug af en lang lukkerhastighed kan skabe dramatiske effekter som lysstriber eller slørede bevægelser. Dette er især effektivt om natten eller i områder med lidt lys.
Brug et stativ eller stabil overflade for at undgå uskarpe billeder.
Makrofotografering
Udforsk små detaljer ved at bruge makrotilstanden på dit kamera. Dette giver dig mulighed for at tage skarpe og detaljerede billeder af objekter ekstremt tæt på.
Silhuetter og refleksioner
Udnyt stærkt lys bag motivet for at skabe silhuetter. Dette kan skabe dramatiske og stemningsfulde billeder.
Udnyt refleksioner i vand, spejle eller andre overflader for at skabe kunstneriske billeder. Refleksioner kan tilføje dybde og interessante tilgange til dine fotografier.
Se også: Nyheder om telefoner