Guide: 13 ting du kan med HTC One M8 som du ikke kan med iPhone

Den nye HTC One ikke bare en flot mobil, den er også spækket med smarte funktioner – funktioner der er så smarte, at end ikke iPhone kan være med.

Guide: 13 ting du kan med HTC One M8 som du ikke kan med iPhone

Der er ingen tvivl om, at den nye HTC One (M8) er en flot mobil – selv Apples designere, der normalt roses for Apples produkter, må savle over HTC’s nye topmodel.

Den er lavet ud i ét stykket metal og også ganske enkelt langt væk af høj kvalitet.

Men den kan også mange smarte ting, og har du i dag en iPhone, så kan du med ro i sindet skifte til den nye HTC One (M8), hvis du er blevet træt af æble-produktet og vil prøve kræfter med noget nyt. Designmæssigt vil den bestemt leve op til de standarder, du måske har som Apple-bruger, samtidig vil den også åbne op for en masse funktioner, som din iPhone ikke har i dag.

Prissammenligning: Bedste pris den nye HTC One

1. Du kan udvide din HTC One (M8) med et hukommelseskort op til 128 GB. Du kan altså få rigtig meget hukommelse i selve telefonen, der også kommer med 16 GB indbygget hukommelse. iPhone 5s kommer kun med 16, 32 eller 64 GB og skal du have iPhone 5s med 64 GB, skal du betale omkring 7.000 kroner.

2. Med Motion Launch kan man med fingerstrøg på skærmen aktivere forskellige ting. Swiper man til højre fra låsskærmen, åbner Blinkfeed. Swiper man til venstre, åbner widgets. Swiper man op, kommer man ind til startskærmen. Swiper man ned over skærmen fra toppen, aktiverer man telefonen og stemmestyringen.

3. På den ene af startskærmene kan du bruge BlinkFeed, der er dit eget personlige nyhedsfeeder, hvor du kan samle nyheder fra almindelige nyhedskilder, fra sociale medier og bruger du fitness-tjenesten FitBit kan du også få nyeste opdateringer herfra vist i Blinkfeed. Du kan også have nytte widgets på din startskærm, så du ikke altid skal trykke på en app for at få informationer. Hjemskærmen på iPhone viser bare dine apps.

4. Du kan tilføje forskellige effekter til dine billeder, effekter der er andet end bare Instagram-effekter. Den mest nyttige er Ufocus, der kan bruges til at ændre fokusområde på billedet, efter det er taget.

5. Den nye HTC One (M8) har infrarød, så man kan bruge den som fjernbetjening til fjernsyn, dvd-afspiller og tv-boks. Det fungerer rigtig fint og er let at sætte op.

6. Den nye HTC One har BoomSound-højtaler, der giver helt uovertruffen lyd til musik direkte fra telefonen uden brug af eksterne højtalere.

7. Man kan lave nogle ret fede 3D-effekter med kameraet i den nye HTC One (M8), da den kommer med to kameraoptikker. Det kan man ikke med iPhone 5s.

8. Holder du den nye HTC One (M8) i landskabsstilling og holder volumentasten nede, så tændes kameraet, selvom telefonen er i standby. Med iPhone skal man først vække telefonen fra standby ved at trykke på en tast og så skubbe kameraikonet op på skærmen. Det går lige lidt hurtigere at aktivere kameraet på den nye HTC One.

9. Ringer HTC One (M8), men du kan eller gider ikke lige besvare opkaldet, så kan du bare vende den om for at afbryde opkaldet. Det kan man ikke med iPhone.

10. Den nye HTC One (M8) har funktionen ”Ekstrem batterisparer”. Med den skulle man kunne køre i 14 dage uden opladning på et fuldt batteri og 15 timer hvis der er 5 procent tilbage af batteriet. Så smart en batterisparer har iPhone ikke.

11. Til opkald man kan med fordel benytte SmartDial-funktionen på Den nye HTC One, hvor man direkte fra opkaldstastaturet blot kan taste et par bogstaver ind på den person, man vil ringe til og så popper vedkommende frem. På iPhone skal man ind i kontakter for at kunne lave det nummer.

12. Med den nye HTC One kan man besvare opkald ved blot at tage telefonen op til øret – man behøver ikke at trykke på skærmen som på iPhone.

13. Du kan købe coveret DotView til den nye HTC One. Delen, der beskytter skærmen, er gennemhullet med bitte små huller. Det gør, at skærmen alligevel kan vise nogle informationer gennem coveret. Blandt andet uret og vejret kan man få vist. Visuelt ser det ret lækkert ud og så beskytter coveret naturligvis også telefonen – samtidig med at man sparer på batteriet. Sådan et cover findes ikke til iPhone.

Læs også. HTC One (M8) test

 

 

Flere nyheder om iPhone

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 15/4/2014 fik historien nye ben at gå på med en artikel der belyste emnet Apple forhandler om dyrere iPhone – se hvor meget prisen kan stigeKlik her for artiklen.. Seneste højaktuelle stof om “iPhone” finder du i denne spalte..