Guide: Find en lækker bluetooth højtaler her
Er du ægte Android-fan, kommer vi ikke uden om den lille grønne mand her.
For en ældre generation kunne han måske ligne en lidt spacet udgave af ”hoptimisten”, men tag ikke fejl: Bag det smilende ydre gemmer sig en god og billig højtaler.
Den understøtter endda Bluetooth 3.0.
Den lille 2-watts højtaler spiller små rum op med en fin lydkvalitet, der som forventet (på grund af størrelsen) mangler lidt i bassen.
Har du mobilen i lommen, kan du dreje robothovedet for at skifte sang eller trykke det ned for at pause.
Højtaleren understøtter også stemmestyrede opkald med den indbyggede mikrofon i toppen af robotten.
Batteritid: Op til 10 timer. Kan genoplades via mini-USB.
Pris: Cirka 170 kroner