Guide: Fra DVD til smartphone og tablet

Nutidens store skærme og massevis af lagerplads gør mobiler og tablets ideelle til at se film på. Her guider vi dig til, hvordan du kan få dine yndlingsfilm med på farten.

Guide: Fra DVD til smartphone og tablet

Digital kopiering – hvad er lovligt?

Kulturministeriet og Forbrugerrådet har udarbejdet denne kortfattede information om reglerne.

Ifølge ophavsretsloven må du udelukkende tage digitale kopier af cd’er og dvd-film, hvis det er til ”personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand”. Digital kopiering vil eksempelvis sige kopiering ved hjælp af cd- og dvd-brændere samt downloading fra internettet. Det er forbudt at kopiere lånte og lejede eksemplarer og at omgå kopispærringer for at fremstille kopier.

Du må under alle omstændigheder heller ikke fremstille en kopi på grundlag af et ulovligt forlæg, fx en ulovlig kopi af en cd. Eksempelvis er det ulovligt at udveksle og downloade musik og film via uautoriserede fildelingstjenester (peer-to-peer-tjenester). Det er op til rettighedshaverne selv at håndhæve deres rettigheder og føre bevis for, at en kopiering er ulovlig.

 

Du må gerne:

…Kopiere et værk, som ophavsmanden selv har givet tilladelse til at kopiere
…Kopiere en cd og spille den til en privat fest (også hos andre)
…Kopiere en cd og lytte til den på kontoret på din arbejdsplads
…Kopiere en cd/dvd til bilen, sommerhuset, båden og til din discman eller mp3-afspiller
…Kopiere en lånt cd/dvd, hvis kopieringen sker på et analogt medie (fx kassettebånd)
…Kopiere værker til personlig brug hentet på nettet, når værket er lagt ud med ophavsmandens samtykke
…Omgå eller bryde en kode eller kryptering på en dvd-film, en musik-cd eller netradio i det omfang, det er nødvendigt for at kunne se filmen eller lytte til musikken privat. Det er ikke ulovligt, at du bryder krypteringen på en dvd, hvis det er nødvendigt, for at du kan afspille dvd’en på din private pc ved hjælp af fx et Linux-styresystem
…Bryde en dvd-regionskode

 

Du må ikke:

…Kopiere en kopi af en cd/dvd, når du har fået kopien fra andre

…Kopiere en original cd/dvd lånt af en ven
…Kopiere en original cd/dvd lånt på biblioteket
…Kopiere en original dvd lejet i en videobutik
…Kopiere værker hentet på nettet, når værket er lagt ud uden ophavsmandens samtykke
…Forære kopien af en cd/dvd væk
…Udlåne, bytte eller sælge en kopieret cd/dvd
…Sende en digital kopi via din e-mail
…Bryde en kopispærring med henblik på fremstilling af en kopi af musik-cd’en eller dvd-filmen.

Kilde.

Sidste nyt om Tablet

Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. Steen Jørgensen gik videre med historien. 7/9/2016 publicerede redaktionen en artikel omkring temaet Der kan komme en 7 tommer Android-tablet fra Google senere på året – Du kan læse det videre forløb her. Få også seneste nyt om emnet her..