Guide: Kom i gang med DLNA og HDMI
DLNA står for Digital Living Network Alliance og er en organisation, hvis medlemmer fælles arbejder om at udvikle en standard, der gør det lettere at forbinde enheder og dele mediefiler på tværs af disse.
DLNA-teknologien giver altså mulighed for at dele billeder, musik og videofiler mellem kompatible DLNA-enheder.
I løbet af de seneste år har DLNA-teknologien fundet vej ind i mange almindelige teknologiprodukter, herunder computere, fjernsyn og mobiltelefoner. Hvis man har to enheder, der understøtter DLNA, kan man altså hurtigt gøre god brug af teknologien til eksempelvis at vise sine feriebilleder på storskærm – ganske trådløst.
Kom godt i gang
Først og fremmest kræver det selvsagt, at din mobiltelefon har trådløst netværk (Wi-Fi) og understøtter DLNA-standarden. Du kan finde en liste over alle officielt certificerede DLNA-enheder her i artiklen.
Desuden skal den anden enhed, der skal modtage og afspille eller vise indholdet, også understøtte DLNA og være forbundet til samme netværk som mobilen. Flere nyere fjernsyn kommer med et indbygget stik til netværkstilslutning eller endda Wi-Fi.
Det kan desuden være en god idé at undersøge, om din mobil understøtter deling af musik og video. Deling af billeder er ofte standard, og herudover kan nogle enheder også dele dine musik- og videofiler.
Har dit fjernsyn ikke DLNA?
Der findes heldigvis en række forskellige løsninger, hvis dit fjernsyn ikke kommer med DLNA-understøttelse fra fabrikken. Flere fjernsyns- og mobilproducenter tilbyder tilbehør, der agerer som et kommunikationsled mellem eksempelvis mobilen og fjernsynet.
En af disse producenter er HTC, der med sin såkaldte Media Link DLNA Adapter bringer DLNA til selv ældre fjernsyn. Forbindelsen til fjernsynet sker via HDMI, og eftersom DLNA er en global standard, burde alle DLNA-mobiler i teorien fungere problemfrit.
Mere om iPhone
Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. Redaktionen fortsatte fortællingen. 1/9/2011 vinklede vi sagen videre med en vinkel på Eksklusivt: Vi har prøvet HTC Titan med Windows Phone Mango – Følg det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..