Guide: Kom i gang med DLNA og HDMI

Med avanceret delingsfunktionalitet kan man ganske simpelt få vist sine billeder og videoer på fladskærmen i stuen. Også musikbiblioteket kan deles på samme måde.

Guide: Kom i gang med DLNA og HDMI

HDMI – film og billeder på fjernsynet

Hvis du er typen, der foretrækker en kablet forbindelse eller måske ikke har mulighed for at benytte DLNA, findes der et alternativ – HDMI-tilslutning.

I faktaboksen kan du finde en oversigt over danske modeller med HDMI-tilslutning, og vi har også inkluderet en række mobiler med den ældre A/V-tilslutning, der ligeledes fungerer, men dog ikke giver et lige så godt billede som HDMI.

Fordelen ved at bruge tv-tilslutning frem for DLNA er, at man får vist alt fra mobilens skærm på fjernsynet. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis er begrænset til at se film og billeder, men at man også kan browse på nettet eller spille spil på den store skærm.

hdmi kabel

HDMI-kabel

En anden fordel ved at bruge HDMI-tilslutning er, at man på nogle enkelte modeller kan benytte fjernsynets fjernbetjening til at styre telefonen.

Det gør sig blandt andet gældende på Sony Ericssons seneste Android-modeller med HDMI-tilslutning.

HDMI-standarden giver både lyd og billede gennem et enkelt stik, mens den ældre A/V-standard skal bruge tre særskilte stik. HDMI har desuden mulighed for at bruge højere opløsning, hvilket giver dig et bedre billede med flere detaljer.

av kabel

A/V-kabel

Både A/V- og HDMI-tilslutning er ganske let. Man skal blot tilslutte kablet til både mobilen og fjernsynet, og så spiller det. Ingen opsætning er påkrævet. Og når du er færdig, hiver du blot stikket ud igen.

 

Mobiler og tablets med tv-tilslutning

 

HDMI-tilslutning:
•    Acer: S110 Liquid Stream

•    BlackBerry: PlayBook

•    LG: Optimus 2X, Optimus 3D, Optimus Pad

•    Motorola: Xoom

•    Nokia: E7, N8

•    Sony Ericsson: Xperia Arc, Xperia Neo, Xperia Pro

hdmi mobil

A/V-tilslutning:
•    Apple: iPad, iPad 2, iPhone, iPhone 3G, iPhone 3GS, iPhone 4,

•    HTC: Sensation, Evo 3D

•    LG: Arena

•    Nokia: 5800, 6500 Slide, 6720 Classic, C6, C7, E6, N82, N85, N900, N95, N96, N97, N97 mini, X6

•    Samsung: Galaxy S, Galaxy S II, Galaxy Tab, Galaxy Tab 10.1, Galaxy Tab 8.9, Omnia, Omnia II, Wave, Wave II

•    Sony Ericsson: C903, C905, Satio

Mere om iPhone

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. Redaktionen fortsatte fortællingen. 1/9/2011 vinklede vi sagen videre med en vinkel på Eksklusivt: Vi har prøvet HTC Titan med Windows Phone Mango – Følg det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..