Guide: Løb ikke tør for batteri på din smartphone
Appene
Vil du gøre det enkelt for dig selv, finder du en app, der styrer de vigtige indstillinger i systemet, så du slipper for at gøre det manuelt. Vi har fundet tre rigtig gode app-tips frem til dig.
JuiceDefender
Pris: Findes i flere versioner, 0-40 kroner
Udvikler: Latedroid
Populær og funktionsfyldt app til batterinørden, der vil have fuld kontrol. Indeholder såvel batteriwidgets og skemalægning som stedgenkendelse med specialindstillinger og understøttelse af forskellige profiler.
GreenPower Free battery saver
Pris: Gratis
Udvikler: Binary Mango AS
En svensk app, der hjælper dig med at forlænge batteritiden ved at spare der, hvor det er muligt – når det er muligt. Har du installeret appen og tweaket dine indstillinger, så de passer til dine behov, klarer den sig automatisk fremover.
Timeout3g-full
Pris: Ca. 11 kroner
Udvikler: WiRe
Med denne app indstiller du, hvor ofte du vil have din data synkroniseret over 3G, for eksempel hvor ofte mobilen skal hente mail og tjekke Facebook. På denne måde sløser den ikke batteri hele tiden, men hviler når den kan.
På næste side ser vi nærmere på tilbehør, der kan sikre du altid kan lade din smartphone op.