Guide: Skift mobil uden at miste noget

Vi ser nærmere på, hvordan du skifter telefon, uden at miste noget. Med de rette værktøjer følger alt fra kontakter til billeder og kalender med, når du skifter mobil.

Guide: Skift mobil uden at miste noget

Skift mobil: Men hvad med mine apps?

Appene er nok det, der mest effektivt låser brugerne til et styresystem, især når du finder ud af, at favorit-appen, du bruger til daglig, ikke findes til det mobilsystem, du ellers overvejer at skifte til.

Det er selvfølgelig en forklaring på, at Windows Phone har svært ved for alvor at slå igennem.

Hvis du skifter telefonen inde for det samme styresystem, er det lettere. Du kan selvfølgelig downloade appene igen uden at betale på ny, så længe du bruger samme konto.

Hvis appen har en type indlogning, kan du desuden uden problemer få den information, der er gemt der, med dig. Instagram giver dig for eksempel adgang til dit indhold, så længe du logger ind, og så spiller det ingen rolle, om din gamle telefon var en iPhone, en Android eller en mobil med Windows Phone. Indholdet er der uanset hvilket mærke og styresystem, ny og gammel telefon har.

Det bliver selvfølgelig sværere, hvis appene, du har brugt, ikke findes til det nye system, og så må du finde tilsvarende apps, der forhåbentlig kan få pladsen som favorti-apps.

Mange af de mest populære apps findes dog til de største systemer, og det forenkler jo sagen. For at finde tilsvarende apps til dine favoritter, har Nokia og Sony funktioner, så du lidt lettere kan finde alternativer inden for samme tema.

Efter at have testet dem, tror vi dog, at det oftere er lettere helt enkelt manuelt at lede i de forskellige app-butikker for at finde de apps, man søger.

Du vil ikke finde alle, men ved at bladre dig gennem de mest populære apps i app-butikkernes kategorier, kan du finde det meste.

På næste side kommer vi med en række korte tips til sager, du bør tænke på, når du skifter mobil.

Seneste nyt om temaet

Siden vi kørte denne artikel er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 11/6/2014 kom der nyt i sagen med en vinkel på Cloud tjenester – stor guide til opbevaring i skyenKlik her og læs videre.. Læs også seneste nyt om emnet her.