Guide: Smart tilbehør til din mobil
Håndsyet læderetui (Guide – tilbehør til mobil)
Hvad: Læderetui til mobilen
Her har du et designeretui, der tiltrækker sig opmærksomheden.
Made by Noemi er et mærke, hvor du finder luksuriøst og godt gennemarbejdet undertøj, men læderetuiet er tænkt som et særtiltag i en begrænset periode til mærkets accessorieslinje i naturlæder.
Etuiet har en stilren yderside med smukke detaljer. Det eneste, jeg måske savner, er en lille knap eller lignende, der kunne lukke det i toppen, men eftersom det har så god pasform, er det ikke noget, jeg irriteres af.
Det passer blandt andet til iPhone og HTC Wildfire. Er du usikker, kan du sammenligne indermålene (7 x 11,7 centimeter) med den pågældende telefon.
Det lange bånd giver etuiet en ekstra luksuriøs fornemmelse, og jeg kan lide, at det udstråler kvalitet. Vil du prale lidt over for den, der får gaven, kan du nævne, at det er syet i hånden af designeren Noemi Ivanova – på en måde gør det hvert etui unikt og også din gave mere speciel.
Karakter: 9/10