Guide: Surf sikkert på Wi-Fi i udlandet

Det er fristende lige at benytte sig af den der gratis Wi-Fi-opkobling i udlandet. Men man skal tage sig nogle forholdsregler. Vi guider.

Guide: Surf sikkert på Wi-Fi i udlandet

Sommerferien står for døren og mange skal syd på og nyde solen, kolde is, lækkert badevand og alt det andet, man nu bare hver især elsker ved at være i udlandet på ferie. Og wi-fi i udlandet.

Uanset hvad man skal i udlandet, så har de fleste noget tilfælles: Vi vil gerne lige på nettet og sende en Facebook-opdatering med et billede, læse eller se nyheder hjemme fra den danske andedam eller man skal måske lige tjekke en mail og sende en fil.

Der er forskellige muligheder til at koble sin mobil op til nettet i udlandet. Du kan læse mere om det her, hvor vi guider til forskellige løsninger til billig data i udlandet.

Du kan dog også vælge at koble dig op via lokale Wi-Fi-netværk i udlandet. Det kan ofte gøres gratis på det hotel, du bor på, den café du nyder en dejlig kold frappacino på. Men du skal være opmærksom, inden du kaster dig over det første det bedste netværk, for der kan meget vel sidde nogen og kigge med, hvis du ikke er opmærksom.

Andre brugere kan nemlig også være koblet op til samme netværk og hvis der sidder en hacker med det rigtige værktøj til at spotte sårbarheder på din computer, tablet eller mobil, så kan du uden at vide det få opsnappet personlige informationer eller hackeren kan plante trojaner og få adgang til dine personlige konti.

Men det er fristende at koble sig på et gratis Wi-Fi og det behøver ikke ende galt. Vi guider her i samarbejde med Bitdefender til, hvordan du trygt kan surfe med din computer, tablet eller mobil på gratis Wi-Fi i udlandet.

surf sikkert på wi-fi

 

Wi-Fi i udlandet

1. Hvis du skal ind på websider, hvor du skal angive personlige informationer og/eller som indeholder stærkt følsomme informationer om dig, så tjek, at sitet starter med https:// foran adressen eller tjek at der er en hængelås ved adressen, der indikerer at der er sikker adgang. Specielt hvis du går på netbank er det vigtigt at have disse ting for øje.

2. Spørg en ansat på hotellet, cafeen eller hvor du nu opholder dig om det præcise navn på hotspottet for det sted, du er. Så undgår du at hoppe på et netværk, som har lignende navn som for eksempel hotellet, men hvor der så kan sidde en hacker og kigge med.

3. Spørg også, om udbyderen af netværket bruger AES (Advanced Encryption System) til deres Wi-Fi. Husk dog på, at selvom hotellets netværk er med AES og du så surfer ind på et site, der ikke benytter sig af AES, så kan hackere stadig se, hvad du sender over netværket.

4. Tjek, at din computer ikke har automatisk deling aktiveret, ellers kan du risikere at computeren står og leder efter andre netværk uden at du opdager det.

Læs guides til smartphones her.

5. Husk nu at få sat kodeord på din enhed, hvad enten det er computer, tablet eller mobil. Så er det sværere at få adgang til dit produkt, hvis det skulle blive stjålet. Du bør også overveje at kryptere vigtig data og at bruge anti-tyveri-produkter så du eventuelt kan spore eller slette indhold på din enhed på afstand.

6. En del har efterhånden antivirus på deres computer, det bør man også få på sin tablet eller mobil. En gang anti-malware, anti-spyware og anti-spam er en rigtig god start mod falske apps, virus og trojanske heste.

7. Det er vigtigt at opdatere med nyeste software på din computer, tablet eller mobil – også når det gælder apps. Især opdateringer til styresystemer indeholder næsten altid sikkerhedsopdateringer.

8. Man gider måske ikke lige slukke sin mobil, bare fordi man ikke lige bruger den, men sluk i hvert fald din tablet eller computer. Og med sluk mener vi ikke bare at lade den være på standby – sluk den helt! Hvis din enhed bliver inficeret med et eller andet, så kan hackeren stadig tilgå den, hvis den ikke er slukket helt.

9. Man kan få firewall til både computer, tablet og mobil og den bør være slået til, når du surfer – ellers er din enhed synlig for alle.

Mere om Tablet

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 20/5/2014 kørte vi artiklen; Microsoft Surface Pro 3 lanceret – Artiklen kan læses her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.