Guide: Træn smartere med pulsbånd til mobilen

Vores mobiler kan måle meget under en træningsrunde, men du kan få endnu mere med et pulsbånd. Vi viser, hvordan du gør.

Guide: Træn smartere med pulsbånd til mobilen

Til motionister, der vil fordybe sig lidt i deres hobby (eller livsstil alt efter hvem du spørger), plejer pulsbånd at være et første skridt. Hvis du har købt et træningsur med eller uden GPS, plejer der at indgå et pulsbånd, eller man kan købe det som tilbehør.

Træner du med mobilen, er det derimod ikke lige så let at ordne. Men der er flere måder til at koble et pulsbånd til din telefon, for at du kan få mere ud af din træning, uden at skulle investere i et dyrt træningsur.

Men hvorfor?

Udover at det er sjovt med nye gadgets, undrer du dig måske over, hvorfor du skal have et pulsbånd til din træning?

Fra et træningsperspektiv plejer man at sige, at forskellige pulszoner giver forskellig effekt af din træning. Baseret på din maxpuls (der er mange måde at regne den ud på, men en generel metode er at tage 220 minus din alder) kan du forholde sig til forskellige typer træning.

50-60 procent af maxpulsen er stille træningstakt med rimelig fedtforbrænding, samtidig med at du kan deltage i en samtale. 60-70 procent brænder flere kalorier, 70-80 procent er godt til at træne udholdenhed og kondition, mens alt derover er til tungere træning som interval og lignende for at øge konditionen.

Pulsen giver dig også en fornuftig måde til at tjekke, hvor meget du anstrenger dig. En dårlig dag føles det måske, som om det går trægt, mens din puls rent faktisk er ret lav. Følger du forskellige træningsprogrammer, plejer pulsen også at være den målestok, programmerne beskrives efter.

Tre teknikker

Alt efter, om du har en iPhone, en Android eller en Window Phone har du forskellige forudsætninger, men det afhænger også af hvilken trænings-app, du bruger. Mange understøtter pulsmåler i en eller anden form, men der er tre teknikker, der bruges til opkobling og overførsel af data. Tjek med den app, du bruger, inden du går ud og køber et pulsbånd.

Bluetooth

Den gamle skoles pulsbånd med ”almindeligt” Bluetooth bliver stadig brugt meget til Android, men måske mest til Windows Phone i dag. Båndet parres sammen som en hvilken som helst anden Bluetooth-enhed, og bagefter må du indstille i appen, at der er et pulsbånd tilkoblet.

Teknikken bruger også mere batteri i både båndet og telefonen end andre varianter, og selvom det for det meste fungerer, er denne metode helt sikkert den mest fejlramte af de tre, især ved kobling.

Bluetooth Smart

Med Bluetooth 4.0 blev Bluetooth Smart introduceret, hvilket helt enkelt er en meget strømbesparende funktion, tiltænkt blandt andet denne type træningssensorer. Sammenkobling mellem bånd og telefon sker oftest direkte i appen, og det er sædvanligvis betydeligt enklere at bruge end med almindeligt Bluetooth.

Har du en iPhone 4S eller nyere, er det her den eneste teknik, du skal bekymre dig om, da iOS har understøttet dette siden den model og iOS 5.

Også Android-telefoner benytter sig til en vis del af det her. Mange telefoner, der er kommet de seneste to år har hardware til det (tjek specifikationerne for en sikkerheds skyld) og understøttelse af Bluetooth 4.0 blev lagt ind i Android 4.3, der kom sidste år.

Flere og flere telefoner og apps får understøttelse af det her fremover i takt med, at telefonerne bliver opdateret eller leveres med moderne versioner af Android.

ANT+

Den klassiske teknik, der ofte bruges i sportsure med understøttelse af blandt andet pulsbånd. Vær bare sikker på, at det pulsbånd, du har tænkt dig at bruge, er netop ANT+ (åben standard) og ikke ANT (lukket standard, der ofte er enheds- eller producentspecifik – Polar og Suunto har længe benyttet denne type).

Det er langt fra alle telefoner, der understøtter ANT+, men hvis du har et gammelt pulsbånd liggende derhjemme, er der en simpel måde til at undersøge, om din telefon understøtter teknikken (forudsat at du ikke kan finde det i specifikationerne).

1. I mange tilfælde, hvor ANT+ er aktiveret i telefonen, følger det med en eller et par forinstallerede apps, der fortæller sig det. Har du apps som ANT Radio Service eller ANT+ Plugin manager installeret på din telefon, er du klar til at køre. Er du usikker, kan du altid downloade ANT+ Plugin Manager samt ANT+ Heart Rate Grapher for at prøve, hvilket er det, vi gør her.

2. Med appene installeret går du ind i ANT+ Heart Rate Grapher (efter at du har taget dit pulsbånd på selvfølgelig) og vælger at slå tjenesten til med knappen i venstre hjørne.

Appen er i sig selv intet under af skønhed, men den gør, hvad den skal. Understøtter din telefon ikke ANT+, får du straks en fejlmeddelelse fra appen, og du må se på en af de andre teknikker i stedet. Er ANT+ derimod aktiveret i telefonen, vil appen lede efter sit pulsbånd et øjeblik, inden de finder hinanden, og appen begynder at logge dine hjerteslag.

3. En app, der måler hjerteslag, er jo fin, men ikke så brugbart. Til Android er der et par trænings-apps med understøttelse af pulsmålere via ANT+ (de fleste understøtter dog kun Bluetooth-bånd).

Endomondo er en app, der understøtter teknikken, og under indstillinger i appen finder du indstillinger for tilbehør. Her kan du vælge mellem Bluetooth, Bluetooth Smart eller ANT+ og inde på den sidste vælger du helt enkelt bare at søge efter pulsbånd og parre resultaterne sammen, så er du klar.

Det her er en proces, du kun skal igennem én gang, og næste gang det er tid til en løbetur, finder båndet og telefonen automatisk hinanden. Så snart de er parret sammen med hinanden, kan du se din puls i appen, som et bevis på at sammenkoblingen er gået godt.

Med den viden i bagagen er det bare at gå i gang med motionen. Held og Lykke!