Guide: Tryl mobilbillederne om til fotobog

Med "clixxie photoapp" er der kommet en ny app til ganske let at lave sin egen fysiske fotobog ud fra de billeder, du har liggende på din mobil eller tablet.

Guide: Tryl mobilbillederne om til fotobog

Du kender det sikkert godt. Du har hundredvis, hvis ikke tusindvis af billeder liggende på din mobil eller tablet – billeder som du sjældent får set.

Selvom man naturligvis også ret let kan dele billeder og billedalbums med andre på nettet, så er det nu alligevel noget ganske særligt at få en fysisk og indbundet fotobog i papir.

Der er formentlig også enkelte i din familie eller omgangskreds, der ikke rider lige så meget på den digitale bølge som dig selv, og som vil blive rigtig glade for en fysisk fotobog – for eksempel ens forældre eller bedsteforældre. Min egen erfaring siger, at får bedsteforældrene en fotobog fyldt med billeder af børnebørnene, ja så er glæden – og arven – sikret!

Der findes efterhånden en del udmærkede apps, der kan trylle dine digitale billeder om til en fysisk fotobog, en ret ny en er Clixxiie Photobook, som vi ser nærmere på her.

Man kan vælge mellem to forskellige bogformater: lommeformatet “pocket” (13 x 10 cm) eller det nye format “compact” (18,8 x 14,5). Udover forskellen i billedstørrelse er der også 8 euro til forskel i prisen.

Ens billeder bliver på den måde nemt og enkelt til en fotobog med softcover. Det er således også muligt at designe sin fotobog i løbet af en ferie og få tilsendt det færdige resultat inden hjemkomsten.

foto 2 foto 7

 

Det er muligt at designe sin fotobog offline for senere at bestille den online. Her kan det færdige resultat ses inden bestillingen. Den detalje er faktisk meget fin, da man så kan slå tiden ihjel på bus- eller togturen til og fra arbejde med at få sat bogen helt rigtig op.

På næste side viser vi trin for trin hvordan appen fungerer.