HTC Desire 816 test og pris: Kræset om detaljerne
På papiret er HTC Desire ikke en særligt spændende telefon. Skærmen er på 5,5 tommer, hvilket gør, at telefonen placerer sig i den nedre del af phablet-segmentet, hvor Samsung Galaxy Note 3 er kongen, men skærmopløsningen på 1280 x 720 pixel sladrer om, at det snarere er Samsungs budget-phablets i Galaxy Mega-serien, der er den rigtige sammenligning.
Indtrykket forstærkes, når man læser videre i specifikationerne. Processoren er en Snapdragon 400 i stedet for de højere ydende 800 eller 801. Den interne hukommelse er på 8 GB og så videre. Dette er helt enkelt en budgetmodel. Og med en pris på cirka 3.000 kroner er det desuden en alt for dyr budgetmodel, der vil få svært ved at måle sig med billigere alternativer fra Samsung, Huawei og LG.
Eller er det nu også tilfældet?
Der er detaljer, der skiller sig ud. Arbejdshukommelsen er for eksempel udsædvanlige 1,5 GB i stedet for det for Android meget beskedne 1 GB, der er almindeligt i budgetmodeller. Et kamera på 13 megapixel og videosamtalekamera på 5 megapixel signalerer heller ikke budget…
Vi kan begynde med mobilens design. HTC siger, at et problem med Desire-serien er, at den ikke har haft et ensartet design, noget de nu vil råde bod på. Og Desire 816 ligner da søstermodellen Desire 610, men frem for alt virker den designet på en måde, der netop skiller sig ud blandt alle de anonyme mobiler i sort plast i dette segment.
Forsiden med dens detaljer i mat plast og de to højtalere er rigtigt flotte og fører tankerne til den dyrere HTC One M8.
Bagsiden af blank plast er jeg måske ikke så vild med, frem for alt tiltrækker den fingeraftryk. Men forsiden med dens detaljer i mat plast og de to højtalere er rigtigt flotte og fører tankerne til den dyrere HTC One M8. Knapperne er også flot designet og har en god fornemmelse i trykket, selvom det er lidt specielt at have on/off-knappen sammen med volumenknapperne øverst oppe på venstre side.
Jeg kan faktisk ikke nå den på behagelig vis, hvis jeg kun bruger en hånd. Kameraknap mangler desværre. HTC Desire 816 ligger overraskende dejligt i hånden, selvom den er så stor, dels takket været de afrundede kanter, dels fordi den er så tynd.