HTC Desire HD test

HTC er verdensmestre i skærmstørrelse på mobiler. Hvis vi ikke tæller diverse surfpads med telefonfunktion med, er det HTC, der har rekorden med deres skærme på 4,3 tommer. De har brugt dem i et par telefoner før, men dette er deres første Android, der er over 4 tommer. Det er på godt og ondt.

For at det skal være nødvendigt med så stor en skærm på en telefon, skal man have nytte af den. Det er da fint med en stor skærm, hvis du skal surfe eller se på film, men de godt fire tommer er stadig relativt småt og begrænset. Web og bio er bedst på større skærm.

HTC har forbedret webbrowseren og medieafspilleren og tilføjet forskellige finesser. Men trumfkortet og det, der virker mest spændende ved Desire HD, er navigationsfunktionen. Her udnytter man telefonens bærbare format, opkobling og skærmstørrelse fuldt ud. Tanken er, at Desire HD skal kunne erstatte en rigtig navigator i bilen og til fods – og det kan den sagtens.

Navigering
For at det skal fungere fuldt ud, er det ikke nok med wannabes som Google Maps, der stadig mangler stemmenavigering i mange lande. I stedet bruger HTC navigationsleverandøren TomTom, der længe har tilbudt navigering i telefoner.

Den er selvfølgelig installeret på forhånd, og fra starten kan du få vejvisning til fods samt information om nærliggende butikker, banker, restauranter, hospitaler og hæveautomater – for at nævne noget. En af styrkerne er, at du gratis kan downloade kort over det område, du befinder dig i eller skal rejse til.

Vi henter kort ned over Norden via Wi-Fi. Når vi senere bruger navigeringen, kommer der ikke flere omkostninger til at hente kort online, som der gør i Google Maps. Den eneste dataomkostning bliver nogle øre for A-GPS’en, der bruger et par byte, når den hjælper med at lokalisere satellitter og gøre positioneringen hurtigere.

Det fungerer rigtig godt. Kortet er hurtigt, du kan skifte mellem fugleperspektiv og 3D ved at trykke på en knap i det øvre venstre hjørne. I det øvre højre slår du kompasset til og fra.

Hvis du derefter søger efter en destination, du vil køre til, i kortprogrammet og vælger bil som køretøj, får du en forenklet menu frem med et par store ikoner, der skal være lette at bruge i bilen. Du bør have en holder, der fås som tilbehør, helst med ekstra højtalere, eftersom de indbyggede ikke helt slår til.

Derimod er lyden helt fin, når du taler i telefonen. Under de testsamtaler, vi har foretaget, har både vi og modparten kunnet høre hinanden fint.

Ordentligt metalcover
HTC Desire HD bygger videre på formen, der kom med Legend, nemlig metalcover i ét og samme stykke. Problemet er, at du skal kunne komme ind i telefonen for at sætte sim-kort, hukommelse og batteri i. Det har HTC løst med klapper i plast eller gummibeklædt plast.

Vi brugte vores Legend flittigt, og på den begyndte batteriklappen i bunden at være løs. Metalcoverets svage punkt er klapperne. På Desire HD har man sat batteriet på siden og kortene i bunden. Fordelen er, at du kan skifte hukommelseskort uden at slukke telefonen. Ulempen er, at telefonen får yderligere en del, der kan gå i stykker.

Desire HD vejer en hel del og virker solid, men plastklapperne er helt klart svagere end resten af coveret. Vi havde hellere set en løsning a la Nokia N8, hvor hele telefonen faktisk er i metal, og du skal bruge en skruetrækker for at komme ind til batteriet, mens sim-kort og hukommelseskort sidder under små klapper på siden.

Ellers er coveret sparsomt udsmykket. På toppen sidder strømknappen, i bunden micro-USB- og høretelefonstik. På siden sidder en volumenknap, ellers ingenting. På forsiden er der ingen fysiske knapper, kun en touch-knap, der sidder under skærmen. Nogle foretrækker at have fysiske rør-knapper for at slippe for at havne i en menu, når man vil afslutte en samtale. Vi synes, det er rart, at alt foregår på samme måde.

Vi mangler dog én knap, og det er til kameraet. At trykke på skærmen er sjældent en god løsning, når man vil fotografere. Med en så stor telefon som Desire HD bliver det ekstra vanskeligt, eftersom det er rigtig svært at holde telefonen med én hånd og skyde af på skærmen. En fysisk knap på siden med fornuftig placering havde gjort det noget lettere.

Kameraet
Kameraet stikker ud, så linsen former en bule på bagsiden af telefonen, og du bør have en klud til at tørre den af, når du skal fotografere, eftersom fingrene havner på den hele tiden. Præstationsmæssigt lyder 8 megapixel, dobbelte fotolamper og HD-optagelse sejt, men i praksis udmærker det sig ikke særligt blandt mobilkameraer.

Som oftest får man flotte billeder i godt lys og stillestående motiver. Men så snart vi forsøger at fotografere for eksempel børn derhjemme i dårligere belysning, er der problemer. Blitzen bliver for hård og tværer motivet ud – og uden blitz bliver det noget værre hø.

En effekt af, at man har proppet en sensor med 8 megapixel ind, er, at billederne let bliver støjede. Det modvirker man med indbygget støjreducering, der gør, at billederne er fine på telefonens skærm. Men når du har overført dem til computeren og ser på dem i rigtig størrelse, ser man, at det bliver lidt smattet, når støjreduceringen blander sig for meget.

Filmoptagelsen i HD er også okay på computeren, men den har to fejl. Den ene er, at det dynamiske omfang er begrænset. Filmer du udenfor og har himlen med, nedjusterer kameraet lyset i billedet, så hus og mennesker bliver mørke. Det kan man kompensere for ved at pege på skærmen på det motiv, du vil have lyset indstillet efter.

Desværre er det det samme med fokussen. Den indstilles, inden du filmer – flytter motiverne sig, eller panorerer du, skal du trykke på skærmen for at flytte fokus. Dette medfører en hel den trykken på skærmen for at få et godt billede. Desværre bliver det også mere rystet, når du hele tiden skal være klar til at indstille med fingrene.

Se på film
Det går bedre med at se på højt opløst materiale i telefonen, både via Youtube og film på hukommelseskortet. Skærmen er rigtig god, om end et hak under den i iPhone. Man har indbygget lydforbedring, der giver bio-fornemmelse i miniformat, hvis du tager gode høretelefoner på. Vi prøver film i MP4- og AVI-format, og det fungerer fejlfrit. Det er ærgerligt – og underligt – at den ikke understøtter DivX-formatet, da mange formentlig har DivX-film liggende på computeren. Man kan dog købe et program til at afspille DivX-film med i Android Market. Skærmen er 4,3 tommer stor, og med opløsningen på 800 x 480 pixel får man fine, skarpe film på Desire HD.
 
HTC har også sat fut i mediefunktionerne ved at samle musik, foto og film under en fælles overskrift, der hedder mediekilder. Når du starter en af dem, søger telefonen automatisk efter andre tilsluttede kilder og kan finde delte musikbiblioteker eller eksempelvis tv’er med DLNA-understøttelse til at overføre billeder eller musik trådløst. Måske et HDMI-stik, som Nokia N8 har, ville have været en lettere løsning for mange, da man på den måde bare forbinder mobil og tv med kabel.

Musikafspilleren er også blevet sjovere. Først og fremmest er den hurtig til at bladre gennem artister eller albums. I coverflow-funktionen, der kommer frem, når du lægger telefonen på siden og bladrer i albumbilleder, kan du også få sanglisten frem i den ene kant. Der er også en knap til at finde videoer på Youtube med den artist, du lytter til på det tidspunkt.

Nye Sense
HTC har sin egen brugerflade, Sense, som de lægger ind i deres telefoner – den ændrer markant på, hvordan Android ser ud og ikke mindst bruges. Sense er en rigtig vellykket brugerflade. Der er en hel del nyheder i Desire HD, når det gælder Sense. Småting, som at aktivitetshåndteringen dukker op øverst på skærmen, når du trækker ”rullegardinet” ned på startskærmen. Så ser du nye hændelser som sms eller mail og kan skifte mellem aktive programmer.

På mere overordnet plan er man i gang med at lancere HTC Sense som en egen opkoblet tjeneste, hvor du kan holde kontakt med Sense-venner, komme til indhold til telefonen via HTC Hub og også komme til din telefon via nettet. Du skal begynde med at anskaffe en Sense-konto.

I HTC Hub kan du blandt andet downloade covers, baggrunde, temaer, widgets og ringetoner til din HTC-telefon. Men logger du ind på htcsense.com, finder du lidt sjovere ting. Under vores test er tjenesten ikke lanceret officielt, men nogle ting fungerer. Vi kan for eksempel logge ind og tvinge vores telefon til at ringe med højeste volumen, hvis den er forsvundet hjemme i lejligheden. Vi kan også få alle vores kontakter frem og sende sms’er til dem og se sms’er, telefonen har modtaget.

Har du glemt telefonen derhjemme, kan du viderestille samtaler til et andet nummer. Eftersom du også kan se og sende sms’er, er det en smart løsning til dem, der tit glemmer telefonen. Er du rigtig sløset og mister telefonen, kan du fjernlåse den og også slette alt indhold i den, så længe den er tændt, selvfølgelig.

Opkoblet
Den store skærm gør Desire HD god at surfe på. Vi har lidt svært ved at komme overens med HTC’s egen webbrowser – der bliver for meget zoom ind og ud, og den hører ikke til de hurtigste. Men det kan jo løses ved at downloade en anden webbrowser fra Android Market. Der er en indstilling til at øge indzoomningsgraden, men vælger du høj som standard, bliver det ofte lidt for indzoomet.

Derimod synes vi, at e-mail-programmet er vellykket. Du kan samle alle dine konti i samme indbakke og få alle e-mails i samme menu med forskellige farver for hver konto. Vi kan også godt lide, hvordan man arbejder med bilag på en flot måde, og der er ingen problemer med at åbne PDF’er eller andre bilag.

Vi synes, at HTC Desire HD er den fedeste Android-telefon lige nu. Det mærkes fra første øjeblik, du tænder telefonen, og den er i gang på få sekunder takket være HTC’s såkaldte Fastboot-funktion. Kameraet er det svagteste punkt, men det duer. Tilbage står spørgsmålet, om man orker at slæbe rundt på en så stor og tung telefon. Det er op til dig at afgøre – vi gør det gerne!