HTC Desire S test – supermobil med dårligt batteri

Et lille skridt for mobiluniverset og et lille bitte skridt for menneskeheden. Men Desire S mænger sig alligevel blandt topmodellerne.

HTC Desire S test – supermobil med dårligt batteri

Lige da jeg pakker Desire S ud af æsken, er det, som om tiden står stille – ja faktisk oplever jeg et decideret deja-vu. Desire S er nemlig som snydt ud af næsen på mange andre HTC-modeller. Jeg skynder mig at tjekke data om telefonen i indstillingerne, og den er god nok, der står Desire S, og den kører med Android 2.3.

Men for pokker da: HTC må godt snart kontakte en designer med lidt mere sprælsk tankegang, det er lige på nippet til at blive for meget med så ens udseende mobiltelefoner. Kigger man desuden på specifikationerne, så er der ikke de store forskelle på Desire S og den originale Desire. Se boksen, hvor vi har forsøgt at finde de forskelle, der er på de to modeller – der er forskelle, men de fleste hører til i småtingsafdelingen. Alligevel skal der ikke herske tvivl om, at skal man købe en af de to modeller, så køb selvfølgelig Desire S, da den jo er bedre – dog 800-900 kroner dyrere lige nu.

Med i pakken følger en oplader og et USB-kabel samt et headset. Det følger med andre ord standarden fra langt de fleste mobiltelefoner.

Sense-tastisk godt

Med Sense gør HTC det uhyre let at opsætte mobilen. Det er nødvendigt med en Google-konto, men køber man en Android-mobil, så har man formentlig allerede en sådan, eller også er man indstillet på at oprette en. Så snart man har tastet e-mail og kodeord ind ved opstart, ja så er man faktisk allerede i fuld gang med at koble sig op til den digitale version af vores sociale liv. Gmail, Facebook med live-opdateringer direkte på en af de syv startskærme og Google Kalender med alle kommende poster er alt sammen live and kicking på få minutter.

Til at starte med kan du vælge, hvilken ”Scene” telefonen skal have: HTC, Socialt, Arbejde, Sjov eller Rejse. Alt efter tema får man så genveje og widgets på startskærmene, der passer til det tema.

screen 2

screen

Detaljer som at tilføje favoritkontakter på startskærmen går ligeledes som lyn og torden. Gå ind i kontakter, hold fingeren på den ønskede kontakt, til et vindue popper op. Her kan du vælge ”Tilføj til favoritter”. Så kommer der nok nogle valgmuligheder, jeg vælger typisk ”Vis kontaktperson”, og så ligger personen i den widget, der hedder ”Personer Favoritter” på startskærmen.

Er personen knyttet til Facebook, vises billede, navn og seneste opdatering, eller man kan også se seneste e-mail, personen har sendt til en. Det er den slags detaljer (som der i øvrigt er mange flere af), som gør, at HTC er blevet så populære – med god grund. Man føler sig virkelig budt velkommen af HTC Sense.

Med Desire S får man adgang til htcsense.com. Her kan man blandt andet sende sms’er, spærre for adgang til mobilen, slette indhold på den og tvinge den til at ringe for fuld styrke, hvis den er blevet væk derhjemme i rodet. Man kan også se, hvor mobilen befinder sig lige nu helt ned på gadeniveau.

sense

Bruger man funktionen Footprints, kan man desuden se, hvor ens billeder er taget henne på Google Maps.

Opfølgning:

Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 1/4/2011 fulgte vi historien op med en artikel omkring emnet Sony Ericsson Arc test- fremtiden er sikretKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt om sagen her..