HTC Desire Z test

Vi må indrømme, at vi var lidt skeptiske overfor denne telefon, inden vi fik den i hånden. Jo, vi kan godt lide qwerty-tastatur, men de er typisk store og tunge. Og den er stor: 180 gram, er det ikke lidt meget for en mobil? Og hvorfor har mobilen fået en langsommere processor end Desire og Desire HD?

Da vi står med telefonen i hånden, skifter vores skepsis ret hurtigt til begyndende forelskelse. Ja, den er stor og tung, men man tænker ikke så meget over det, når man først tager den i brug.

Rigtig gode taster
Når man skyder tastaturet frem, glider skærmen ikke op, som de ellers plejer. I stedet sidder den på dobbelte hængsler og tager ligesom et lille frøhop til udslået position. Formodentlig har man gjort det sådan for at kunne gøre telefonen lidt tyndere. Vi kan godt lide fornemmelsen i ’klonket’, man får, når man slår telefonen ud, men det er svært at holde ordentligt fast i telefonen, samtidig med, at man slår den ud. Så man risikerer at tabe den, inden man har vænnet sig til det.

Det anderledes valg af slidemekanisme gør også, at telefonen gaber lidt, når den er slået sammen. Trykker man på forsiden, skiller den lidt bagpå. Det gør ikke os noget, og vi synes, at Desire Z er velbygget. Vi kan især godt lide batteriklappen i aluminium, der åbnes med en knap.

En stor telefon giver naturligvis også et stort tastatur, bogstavtasterne får plads til at brede sig uden trængsel. De er ret bløde at trykke på, hvilket vi synes er rigtig lækkert, men nogle foretrækker nok lidt mere faste taster, som på Sony Ericsson X10 Mini Pro. Tasterne er lidt hævede og afrundede, hvilket gør, at det er let at mærke, hvor en tast ender og en anden begynder. Tasterne har også baggrundsbelysning, der gør det let at bruge dem, også i mørke. Der er naturligvis æ, ø og å på egne taster, selvom man ikke kan se det på billedet her over.

Vi synes, det her er et rigtig godt tastatur, og det er let og hurtigt at skrive på med tommelfingrene. Den eneste indvending er kanten under den nederste række taster, der sidder lidt i vejen, når man skal trykke. Vi synes dog, at man vænner sig til den, så den ikke er et problem.

Med ny Sense
Systemet i telefonen er version 2.2 af Android med HTCs eget Sense ovenpå – i en ny version til Desire HD og Desire Z. Denne version kommer ikke til ældre HTC-modeller. Sense er jo et ret stort indgreb i standardbrugerfladen i Android, og for den, der for eksempel er vant til iPhones enkelhed, kan det i begyndelsen opleves som indviklet og kompliceret. Hvis man finder ud af HTCs tænkemåde, er det derimod rigtig fint og flot.

For den, der ikke kender Sense fra tidligere, kan vi som eksempel nævne en fin funktion. Når man åbner telefonfunktionen, kan man enten begynde at taste et nummer eller bogstaver, og telefonen finder matchende muligheder fra telefonbogen, både for bogstaver og tal. Det hele er meget gennemført og gør, at det er rigtig nemt og hurtigt at ringe til nogen i telefonbogen.

En funktion, vi ville ønske, HTC havde forbedret lidt mere sammenlignet med standard-Android, er kalenderen. Med en så stor skærm burde man faktisk kunne se, hvad et møde går ud på uden at klikke på det, i hvert fald i ugeoversigten.

Desire Z indeholder som sagt en ny version af HTC Sense, men de fleste af nyhederne virker ret ligegyldige. Der er dog onlinetjenesten htcsense.com, som giver lidt ekstra værdi. Her kan man blandt andet spærre sin telefon eller følge den på et kort, hvis den bliver stjålet. Man kan også få den til at ringe på højeste volumen, selvom den er på lydløs, hvis man ikke kan finde den. Man kan dele lister over favorit-apps med sine venner, man kan redigere kontakter og gemme SMSer.

HTC Hub kan bruges til flere ting. Mest brugbart er nok den fælles indbakke til e-mail, så man kan se alle indkomne mail fra flere konti i en og samme indbakke. Men notificeringerne om nye beskeder fører stadig til de separate indbakker.

En rigtig fin nyhed er lynstarten. Telefonen tænder faktisk på et par sekunder. Det gør, at man tøver mindre med at slukke telefonen for at spare strøm om natten.

Godt kamera
Telefonens kamera er helt i orden. Billederne er gode nok til både mobil- og computerskærm, og det er først, når man ser på den i fuld størrelse på computerskærmen, at man ser, at detaljerne er ret skarpe. Telefonen har også en separat kameraknap på siden, noget man ikke får på mange HTC-telefoner. Videofilm kan optages i op til 1280 x 720 pixel, altså i HD, og man kan fokusere i videoen ved at klikke på skærmen – ligesom på iPhone 4.

Nu vi er ved video, så kan den mærkeligt nok ikke afspille film i DivX-format. Ønsker man det, skal man selv en tur i Android Market for at finde et program, der kan det.

Lidt langsom
Men hvordan var det så med processoren? Virker telefonen langsommere, fordi den har en 800 MHz-processor i stedet for en 1 GHz som i Desire og Desire HD? Ja, desværre mærker man det lidt. Især når man surfer og skal scrolle, synes vi, at det bliver mere hakket end det, man er vant til fra for eksempel HTC Desire. Men til de fleste funktioner, inklusiv systemkrævende ting som videoafspilning i høj opløsning, mærker man ingen forsinkelser.

En fordel ved slide qwerty-tastatur, som man måske ikke tænker på, hvis man ikke har prøvet det, er, at skærmen ikke dækkes af tastaturet, når man skriver tekst i vandret position. Det gør det betydeligt lettere at se, hvad man har gang i. Hvis du et ligeglad med den slags, er der ingen grund til at se på Desire Z i stedet for Desire eller Desire HD. Men hvis du synes, at der ikke er noget, der kan slå rigtige taster, er der heller ikke meget, der slår HTC Desire Z lige nu.