HTC One S test – S står for slank og solid

HTC One S test: Den er lavet af superbehandlet aluminium som en anden flyver og desuden fyldt med forskellige sociale og skybaserede tjenester.

HTC One S test – S står for slank og solid

_S. 2. Coveret fungerer som neglefil_

 

Coveret fungerer som neglefil
Når jeg fordyber mig yderligere i emnet, ser jeg, at behandlingen mest lader til at blive brugt ved titanlegeringer, der bruges i implantater inden for sundhedsvæsnet.

 

I hvert fald registrerer jeg et kinesisk forsøg fra Lanzou-instituttet i 2003, hvor man har undersøgt holdbarheden for aluminium, der udsættes for netop den behandling, HTC bruger.

 

De videnskabelige magasiner Surface and Coatings Technology Journal samt Alloys and Compounds lader til at være autoriteter på området. Der kommer man frem til, at behandlingen giver lovende egenskaber for holdbarhed og bestandighed.

 

Det, der sker, er, at der opstår en slags kemisk overflade, men det er egentlig ikke noget, jeg havde lagt mærke til, hvis ikke HTC havde gjort et så stort nummer ud af det.

Når man mærker på materialet, virker det lige så mærkværdigt som de let gummiagtige plast- og karboncovere, HTC brugte for et års tid siden.

 

Tager man derimod og ridser coveret lidt, kan man høre, at det er et andet materiale, og jeg synes, at coveret ligner gummibelagt plast men opfører sig som metal. Det bliver for eksempel koldt, som metal bliver.

Paradenummeret, da HTC viste One S frem på mobilmessen i Barcelona, var, at nogen kradsede med neglen mod overfladen på One S. De tydelige mærker på telefonens overflade, fik vi siden at vide, var ikke ridser i selve telefonens overflade men ”blot” rester af neglen, der var skrabet af.

 

Hvilken praktisk nytte man har af et materiale med den slags egenskaber, lader jeg være usagt. Når jeg kradser med neglen, kommer der mærker, jeg kan pudse væk, men det er sværere at pudse de linjer væk, som kommer, når jeg prøver at ridse den med en nøgle.