HTC One X test – vil meget og kan meget
Hurtigt og godt kamera
Desværre er der ingen fysisk kameraknap. I stedet er den hurtigste måde at tage et billede på, at trække kameraikonet på låseskærmen direkte til ringen på samme skærm, for at kameraet skal starte – det fungerer også fint og hurtigt. Selve kameraet er også hurtigt.
Frem for alt sætter jeg pris på, at der ikke er nogen specifik indstilling til film eller stillbillede. Den eneste oversigt har i stedet en udløser til film og en til stilbillede.
Faktum er, at du tilmed kan bruge den parallelt. Optager du en film i full-HD, kan du samtidig med, at kameraet filmer, tage stilbilleder af det, du ser, ved at klikke på billedudløseren. Det fungerer dog ikke i Slow Motion-funktionen, en funktion jeg har haft det ret sjovt med, mens jeg har testet telefonen.
Med den funktion bliver en film på 30 sekunder 2 minutter lang, så man kan altså tyde det, der går lidt for stærkt, når du ser filmen på almindelig vis. Desværre bliver opløsningen dårlig, når du filmer på denne måde, kun omkring en sjettedel af normal størrelse, og komprimeringen er høj, så de film bliver ret uskarpe.
En ulempe i forudsætningerne, når man tager stilbilleder, er, at One X ikke har en fysisk kameraknap.
De billeder, jeg tager med HTC One X, virker først meget flagrende i farvegengivelsen, men når jeg sammenligner med tilsvarende billeder fra Sony Xperia S, er der kun små forskelle, dog til Xperia S’ fordel.
Xperia S viser billederne betydeligt bedre på sin egen skærm, men når man gransker billederne i computeren på en større skærm, er det mest mindre fejl i farvegengivelsen, der gør billederne fra HTC One X lidt dårligere end konkurrentens.
Jeg kan for eksempel se, at mit billede af et stykke sushi med laks bliver alt for gult, mens ansigterne har en tendens til at blive lidt for rosa i tonen.
Til gengæld er fotolyset lampen, der skal lyse op på billeder taget i mørke, usædvanligt kraftig, og man har desuden masser af indstillingsmuligheder i kamera-appen, hvis man vil udnytte dem.
Du kan se masser af billeder skudt med HTC One X her.
Effektfulde effekter med HTC One X
Der er flere effektfulde filtre, man kan lægge på direkte billedet direkte fra kamera-appen, så man behøver faktisk ikke en app som Instagram for at få fede effekter.
Med til effekter skal man nok også regne den funktion, der tager billeder med HDR. HDR-teknikken betyder, at kameraet tager flere billeder med forskellig eksponering.
Herefter kombineres de for at kunne gengive hele farveomfanget både i billedets lyse og mørke dele. Det kan for eksempel gøre, at du kan se de tynde skyer på et billede, der ellers havde fået kridhvid himmel, fordi kameraet ikke ville kunne udskille alle detaljer.
I HTC One X bliver det resultat, jeg får med HDR, ofte langt fra naturtro. En halvgrå forårsdag ligner i hvert fald tordenvejr og dommedags indtog, hvilket da er effektfuldt, men sjældent naturtro. Blandt indstillingerne i kameraet finder vi ansigtsgenkendelse, ISO, hvidbalance og selvudløser.
Der er desuden flere forskellige kameraindstillinger, for eksempel makro, gruppeportræt, panorama og landskab. Jeg synes, den største fordel er, at video- og stilbillede præsenteres i samme oversigt, og den største ulempe er, som jeg allerede har nævnt, den manglende fysiske kameraknap.
Billeder og også film, som du tager, havner selvfølgelig på den interne hukommelse i HTC One X. Der er ikke nogen plads til hukommelseskort, så man må nøjes med de 32 GB indbyggede.
Dem har HTC dog sat lidt regler op for. Hukommelsen er delt op i det, der kaldes internhukommelse (ca. 2 GB), og telefonhukommelse (ca. 25 GB).
Når du downloader apps, havner de i internhukommelsen, og det er kun bestemte programmer, der kan flyttes til den større telefonhukommelse. Den er i stedet tænkt at skulle rumme musik, film og billeder, du tager med kameraet.
Ser man på HTC One X og sammenligner med konkurrenterne, er One anderledes på flere måder. Den skiller sig tydeligt ud ved, at HTC har tilføjet så meget ovenpå Android, mens andre producenter går i den modsatte retning og langt oftere serverer deres Android-mobiler urørte med blot Googles software.
At HTC udover dette tilføjer for eksempel deres egen navigator og filmtjeneste, øger helt klart værdien.