HTC Sensation test: Tung, rå og elegant

HTC Sensation test: Den har været lidt længe undervejs, HTC’s første bud på en dual-core-mobil, men nu er den her endelig. Selv om den bestemt tilbyder mange spændende ting, så er jeg ikke blæst bagud af stolen over HTC Sensation.

HTC Sensation test: Tung, rå og elegant

_ 2. Flotte store 4,3 tommer_

Flotte store 4,3 tommer på HTC Sensation

Placeringen og udførelsen af kameraet, der er på 8 megapixel, er ligesom de to LED flashpærer udfærdiget i en flot finish, og man er lykkedes med en elegant mini-jack-udgang. Det hele ser ret godt ud.

HTC Sensations afbryderknap sidder modsat Desire HDs afbryderknap på højre skulder, men den er desværre blevet lige en kende for indlejret, så det af og til er svært at aktivere telefonen. Det er en meget lille ting, men det var en ting, som irriterede mig, de første ti gange, jeg skulle sparke gang i den 4,3 tommer store skærm.

Rundt om skærmen ligger det tynde unibody-chassis i form af en meget tynd aluminiumskant, der er en del af bagcoveret. Når man skal skifte batteri eller kort, er det nødvendigt at tage hele bagcoveret af, men det fungerer fint, når først man fanger, at det tredelte bagcover kun er lavet sådan for et syns skyld, og at den øverste og nederste del, der består af plastik, ikke kan tages væk.

På forsiden er kanten hævet en lille millimeter over glasset, så dette aldrig kommer i kontakt med eksempelvis en flad bordplade, hvis telefonen bliver lagt på hovedet. Det er smart, især når man tænker på, at helt flade smartphones som iPhone 4 er tilbøjelig til nærmest selv at kunne glide af et glasbord, hvis man er uheldig.

På den modsatte side giver den lille forhøjning også en lidt mere markeret oplevelse af skærmens forside, som jeg ikke helt mener rammer resten af det ellers afrundede design.

Sensation størrelse

Efterfølgende nyt i sagen

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Redaktionen gik videre med sagen. 4/6/2011 fik historien nye ben at gå på med artiklen; Videokamera: Sensation vs. Galaxy S II (video test)Klik her for den påfølgende artikel.. Se også seneste nyt om emnet her..