HTC Windows Phone 8X test: Lækker pude

HTC var først på Windows Phone 8-banen med topmodellen 8X, en farverig telefon, der viser det nye systems fordele og ulemper.

HTC Windows Phone 8X test: Lækker pude

God til konferencesamtaler

HTC har også lagt et videosamtalekamera ind med et bredere synsfelt, for at man skal kunne se flere på ét billede, mens de er forholdsvis tæt på. Frontkameraet har en 88 graders vinkel, så man let kan få 3-4  personer med på samme billede blot fra armslængde.

 

Det åbner også op for nogle fede videosamtaler, når man let kan få flere med i samme samtale. Kameraet har 8 megapixel med autofokus, fotolys, billedstabilisering, Back Side Illumination og f/2.0, 28 mm optik.

 

Det vil i grove træk sige samme fine kamera som i One X. Kameraet benytter sig også af samme RAW-funktion som One X. Det vil sige, at den tager billeder i RAW, hvorefter den så laver billederne om til JPG. Det skulle være med til at højne billedkvaliteten.

 

Desværre mangler 8X burst-teknikken fra One X – det vil sige teknikken til at tage rigtig mange billeder på rigtig kort tid ved bare at holde kameraudløseren inde. Til gengæld har 8X en rigtig kameratast på den ene langside. Det giver altså en bedre kameraoplevelse og mindre rystede billeder end når man skal trykke på skærmen.

Den bedste lyd
8X har også et lidt kraftigere lydkort for at kunne drive også lidt kraftigere hovedtelefoner med høj volumen. Netop hovedtelefonerne og lyden i dem kører med Beats-lyd, hvilket i det mindste giver lidt mere bas, især hvis du benytter netop Beats-hovedtelefoner.

 

8x

 

Normalt har mobiltelefoner ret dårlige indbyggede højttalere, men HTC har givet den fuld skrald med 8X. Den har 2,5 volts output, den normale standard er 1 volts output. Endelig har 8X NFC til trådløs opkobling og udveksling af data med andre NFC-kompatible enheder. Det er fedt, den er fremtidssikret på den front.

 

Takket være Windows Phone og Microsoft er den koblet rigtig godt op til skyen, for eksempe l med SkyDrive og hele Microsofts Office-univers, der er tilgængelig online. Det fungerer faktisk rigtig godt, men formentlig er køberen af denne telefon ikke den, der går allermest op i at kunne læse, oprette og redigere dokumenter direkte på telefon og tilgå den fra skyen. Men muligheden er der, og det fungerer som sagt godt.

 

Lyden i 8X til samtaler er fin klar og til beskeder i form af mails, smser, statusopdateringer og så videre er tastaturet fint. Det er helt, som vi kender det fra Windows Phone.

 

people