Hurtighed: Huawei P9 vs. Galaxy S7 Edge
Samsung Galaxy S7 Edge har fået en konkurrent i topsegmentet af Android-telefonerne, nemlig den netop lancerede Huawei P9, der er klar til salg i starten af maj.
Det er altid sjovt og interessant at se flagskibe blive op mod hinanden i forskellige kategorier, og denne gang gælder det disse to telefoners hurtighed.
Huawei P9 og Galaxy S7 Edge er kraftfulde mobiltelefoner
Lad os først se på lidt specifikationer, der har med hurtigheden at gøre. Alt efter område, er det enten en Snapdragon 820 quad-core processor med Adreno 530 grafikchip eller en Exynos 8890 octa core processor med Mali-T880 MP12 grafikchip, der sidder i Galaxy S7 Edge.
Den er udstyret med 4 GB ram og kører Android 6.0 Marshmallow som styresystem med Samsungs eget TouchWiz UI ovenpå.
Ser vi på Huawei P9, har den en HiSilicon Kirin 955 processor med Mali-T880 MP4 grafikchip. Den fås med enten 3 eller 4 GB ram, og kører også Android 6.0 Marshmallow men med Huaweis eget Emotion UI 4.1 ovenpå.
Testes på forskellige måder
Der testes på telefonernes hurtighed på forskellige måder. De to varianter af telefonerne, der sammenlignes, er 4 GB ram-versionen af Huawei P9, og Exynos 8890 processor-versionen af Samsung Galaxy S7 Edge. Videoen viser de to telefoner side om side, mens de udfører de forskellige test, der blandt andet viser hvor hurtigt de åbner apps, surfer på nettet, benchmarktest, deres multitasking-evner samt deres bootup-hastighed.
Der bliver også set på de to telefoners tendens til at overophede, da det også kan have indflydelse på ydeevne og benchmark-resultater. En scoretavle ved hver telefon viser antal vundne konkurrencer, og til sidst kåres en vinder. Du må selv se videoen for at få det afsløret, og du kan jo prøve at gætte på, hvilken telefon der vinder.