iPhone 5 test: Bedst sælgende er ikke lig med bedste mobil

Det er nu 12 dage siden, vi første gang havde iPhone 5 i hænderne. Vi har testet den i alle leder og kanter og konklusionen er, at den ikke er pengene værd - læs her hvorfor.

iPhone 5 test: Bedst sælgende er ikke lig med bedste mobil

Smart tjeneste er usmart i Danmark
 

Kortene er den største nye app i iOS 6, men styresystemet har også fået appen Passbook.

 

Tanken er, at den app skal fungere som en digital tegnebog. Her samles indtil videre ikke kontanter eller rene betalingsmuligheder, men derimod er det muligt at have kundekort, billetter til sportsbegivenheder, boardingpas til fly og forskellige typer rabatkuponer.

 

Alt dette forudsat, at selskabet, der udsteder kuponen, billetten eller kortet har tilsluttet sig Passbook og har en app, der er koblet til tjenesten.

 

Det er det, der er problemet lige nu, for indtil videre er udbuddet af apps, der understøtter tjenesten, noget tyndt, hvilket har gjort, at vi ikke har kunnet teste tjenesten i praksis.

 

passbook

 

Lufthansa, American Airlines og United hører til de flyselskaber, der er med, men endnu ingen lokale selskaber. Tanken er her, at dit boardingpas eller billet skal dukke op på skærmen på telefonen, når du ankommer til lufthaven eller sportsarenaen.

 

Det har vi testet i teorien, men ikke med rigtige billetter endnu. Det lader til at vare lidt, før dette rigtig slår igennem.
Siri kan hjælpe med mere
Den største nyhed i forgængeren 4S var stemmebetjeningen Siri.

 

Den kan ligesom før kun hjælpe dig, hvis du taler engelsk, men mange funktioner, der ikke fungerede i iOS 5, fungerer faktisk nu i iPhone 5 og i iPhone 4S.

 

Siri kan også klare spørgsmål, hvor man prøver at finde ting i nærheden af en. Spurgte du for eksempel efter italienske restauranter i nærheden, sagde Siri, at hun ikke kunne give instruktioner i Danmark, men nu kommer svaret med hits fra Apples nye korttjeneste.

 

siri

 

Det er altså i praksis, når det gælder restauranter, hits fra Yelp, og det er godt, at de så kan graderes efter karakterer fra gæster, men som tidligere nævnt er udbredelsen af Yelp i Danmark stadig ret begrænset, så anmeldelserne er der lidt langt imellem endnu.

Siri er altså blevet bedre, men selvom jeg kender mange med en iPhone, så har jeg endnu til gode at se eller høre nogen, der rent faktisk bruger tjenesten – med mindre det sker over et par fadøl sammen med vennerne for at lave lidt sjov og ballade.

 

Seneste nyt

Historien døde ikke med denne fortælling. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 14/9/2012 fulgte vi op med artiklen; 3 afslører: iPhone 5 klar på 4G-netværket til novemberKlik her og læs den fulde artikel.. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.