iPhone 5 test: Bedst sælgende er ikke lig med bedste mobil

Det er nu 12 dage siden, vi første gang havde iPhone 5 i hænderne. Vi har testet den i alle leder og kanter og konklusionen er, at den ikke er pengene værd - læs her hvorfor.

iPhone 5 test: Bedst sælgende er ikke lig med bedste mobil

Bedre kamera
Da vi første gang bruger kameraet i iPhone 5, tænker vi ikke over, at kameraet er særlig meget bedre end det i forgængeren iPhone 4S.

 

Når man tester de to side om side, er forskellen dog markant, og særligt på lysfølsomheden. Man skulle tro, at iPhone 5 havde fået en blænde på f/2.2 i stedet for en blænde på f/2.4 som i iPhone 4S – men ifølge Apple selv er blænden stadig på f/2.4.

 

Når vi fotograferer med iPhone 4S, og derefter tager et billede af samme motiv med iPhone 5 i et dårligt oplyst rum, er det som om, det er to forskellige rum. På billedet fra iPhone 5 vises langt flere detaljer, men samtidig bliver billedet ret støjet, så detaljerigdommen er stadig langt fra perfekt.

 

Når vi sammenligner forskellige billeder, vi har taget med iPhone 5, iPhone 4S og Samsung Galaxy S3, er det mest lysfølsomheden, der gør, at iPhone 5 skiller sig ud fra de to andre.

 

Den har det bedste kamera af de tre enheder, men forskellen er ikke særlig stor.

 

Vi har set panorama-funktionen i lang tid i konkurrenternes smartphones, og sådan en har iPhone 5 nu også fået takket være iOS 6. Og den fungerer forbløffende godt – markant bedre end i for eksempel Samsung Galaxy S III. Panorama-billeder skudt med iPhone 5 bliver ganske enkelt langt mere vellykkede.
panorama start

 

panorama start

 

Du kan i øvrigt se masse af billeder fra kameratest mellem iPhone 5, iPhone 4S og Samsung Galaxy S III her.

Seneste nyt

Historien døde ikke med denne fortælling. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 14/9/2012 fulgte vi op med artiklen; 3 afslører: iPhone 5 klar på 4G-netværket til novemberKlik her og læs den fulde artikel.. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.