iPhone og Samsung-telefoner taber mindst i værdi efter et år

Telefoner med over et år på bagen, mister meget i værdi - selv iPhones står til at tabe over 40 procent i værdi efter 12 måneder.

iPhone og Samsung-telefoner taber mindst i værdi efter et år

En ny, interessant rapport fra den britiske forhandler af repareret elektronik, musicMagpie, giver indgående data om, hvordan smartphones falder i værdi efter tolv måneder. Ikke helt overraskende ligger Apple øverst på listen over de telefonmærker, der taber mindst i værdi. På andenpladsen finder vi Samsung.

Telefoner mister meget i værdi  efter 1 år- også iPhones

Ifølge rapporten udskifter gennemsnitsbrugeren i Storbritannien sin telefon efter 16 måneder og den nye telefon koster omkring 50 procent mere end den gamles værdi.

Apple-enheder lader til gennemsnitligt at tabe 41 procent i værdi efter tolv måneder og efter 24 måneder har den tabt 60 procent i værdi.

En Samsung-telefon taber 64 procent af sin værdi efter tolv måneder, og 77 procent efter 24.

Interessant nok ligger OnePlus nummer tre på listen med et tab i værdi på 69 procent efter det første år og 78 procent efter to år. Huawei og Google klarer sig derimod ikke så godt. Ser man lidt nærmere på det hele, ser det ud til, at Huaweis Mate 30 Pro og Huawei P20 tabte hele 87 procent og 84 procent af deres værdi efter det første år.

iPhone fra de seneste par år er derimod værd mere end halvdelen af deres nypris efter 12 måneder.

Se også: Køb en brugt mobil

Bytter ikke gammel mobil ved køb af ny

musicMagpie har også andet interessant data i deres rapport, blandt andet om hvordan forbrugerne opgraderer sine telefoner. Omkring 33 procent giver ikke sin gamle telefon i bytte, når de køber en ny. Jo ældre forbrugeren er, desto mindre sandsynligt er det, at den gamle telefon er med i handlen, når en ny skal købes.

musicMagpies direktør mener, at den bedst måde at undgå tab, når man køber en ny telefon, er at give den gamle i bytte. Det er lidt bemærkelsesværdigt, at omkring 10 procent af forbrugerne venter med at sælge deres gamle telefon i håb om, at den kommer til at stige i værdi med tiden. Det kommer ikke til at ske.

Se også: Priser på nye telefoner

Dyre telefoner taber mindst i pris

Dyrere telefoner holder også deres værdi i længere tid, kan man læse i rapporten. Telefoner, der koster mindre end 599 pund falder omkring 62 procent i værdi de første seks måneder.

Det er nok ikke helt uventet, at Huawei ligger øverst på listen over de telefoner, der falder mest i værdi med tanke på selskabets skæbne.

Der er ikke mange uden for Kina, der vil købe en telefon uden Googles tjenester.

Se også: Nyheder om telefoner