Test: iPhone SE er lille og særdeles rap
iPhone SE er måske en meget lille mobil med skærm på 4 tommer, men bare fordi man er lille, kan man godt være utrolig rap og bomstærk. Og det er netop tilfældet med iPhone SE, der i vores test og anmeldelse imponerer med virkelig hurtig brugerflade og flot batteritid.
iPhone SE er således en fremragende opfølger til iPhone 5S. Er man til mobiltelefoner med små skærme på 4 tommer, så vil man blive rigtig glad for iPhone SE, men kommer man fra en større skærm, så vil 4 tommer føles nærmest uvirkelig lille og være en stor hæmsko for ens brugeroplevelse af den.
iPhone SE – bedømmelse
Design & Materiale: 8/10
Batterilevetid: 9/10
Skærm: 6/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 10/10
Datahastighed: 8/10
Spiloplevelse: 5/10
Musikkvalitet:7/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 77/100
Se også: Bedste pris for iPhone SE
Læs hele vores store test og anmeldelse af iPhone SE herunder.
Test og anmeldelse af iPhone SE
Test af iPhone SE – design
iPhone SE er som snydt ud af næsen på iPhone 5S og føles velbygget solid nok.
Det er dejligt, at kameraet ikke buler ud bag på telefonen og selvom jeg godt kan lide designet på iPhone SE, så er det også med en lidt ærgerligt fornemmelse, at det går op for en, hvor vildt meget den er som snydt ud af næsen på iPhone 5S.
Test af iPhone SE – brugervenlighed
Med en skærm på 4 tommer får man en mobil, der er utrolig let at bruge med én hånd og som passer perfekt ned i lommen – den har ganske enkel en rigtig høj brugervenlighed. iOS 9 er enkelt at bruge og med den seneste opdatering til iOS 9.3 er der også kommet Night Vision til, der gør, at man skulle sove bedre om natten, selvom man har stirret på skærmen i timerne op til, at man lukker øjnene.
Til gengæld betyder den lille skærm, at mange ting ikke fungerer super godt – for eksempel at se video eller at spille på. Også når man læser er 4 tommer ikke specielt sjov at bruge og det samme gælder når man skriver beskeder. Skærmen bliver et minus for dem, der er vant til større skærme, men er man glad for sin iPhone med 4 tommer skærm, så ved man jo hvad der venter en med iPhone SE.
Test af iPhone SE – Batterilevetid
Et batteri 1.624 mAh giver umiddelbart ikke den længste batterilevetid, men Apple formår at presse lang batteritid ud af den – den lille skærm og den nyeste udgave af iOS er åbenbart så godt skruet sammen, at den sagtens kan klare én hel dag på én opladning, selvom man er rimelig aktiv med den.
Test af iPhone SE – Skærm
Mange har efterlyst ny udgave af en iPhone med skærm på 4 tommer og skærmen er udmærket, hvis man er til denne størrelse. Men det skal understreges, at 4 tommer syner af meget lidt, hvis man kommer fra en mobil med skærm på 5+ tommer.
Skærmen er dog skarp nok og ganske farverig – den reagerer også godt på tryk og når man scroller rundt.
Test af iPhone SE – Kamera
iPhone SE får næsten samme 12-megapixel kamera som det, vi finder i iPhone 6S. Det betyder blænde f/2.2, autofokus, dual-LED fotolys med dual tone, touch fokus og meget andet. Kameraet kan også skyde video i 4K og lave slow motion videoer med 240 fbs.
Der er også den relativt nye funktion Live Photo, hvor man optager en meget kort video på almindelige stillbilleder for at skabe lidt ekstra liv.
Kameraet er let at bruge, det er lynhurtig til at fokusere og det tager rigtig gode billeder.
Test af iPhone SE – Hastighed i brugerflade
iPhone SE har 2 GB RAM og Apples egen A9-processor. Kombineret med iOS, som er stramt bygget op af Apple, så får man en mobil med høj hastighed i brugerfladen.
Det opleves praktisk talt umuligt at få den til at hakke og sprutte, selvom man har flere tunge apps i gang.
Test af iPhone SE – Datahastighed
150 Mbit/s til 4G giver ikke den nyeste og hurtigste datahastighed, men det er bestemt længe nok for stort set alle.
Man surfer med høj fart på nettet og bruger man iPhone SE som Wi-Fi hotspot til andre enheder, går det også hurtigt.
Test af iPhone SE – Spil
Spiller du spil som Angry Birds eller Wordfeud, er iPhone SE udmærket nok, men til bare lidt mere grafisk orienterede spil og spil med lidt mere krævende gameplay, så falder iPhone SE igennem på grund af den lille skærm.
Test af iPhone SE – Musikkvalitet
Den indbyggede højtaler er ret dårlig med skinger lyd, men med højtaler eller headset (både bluetooth og trådet) er lyden rigtig god til musik.
Test af iPhone SE – Samtalekvalitet
iPhone SE leverer en udmærket lyd under samtaler. Den er dog primært blevet anvendt i byområde med god dækning, hvor der ingen problemer har været med opkoblingen – men man skal være opmærksom på, at iPhones generelt har et dårligt ry, når det gælder antennekvaliteten.
Test af iPhone SE – Pris
iPhone SE har en bedste mindstepris, der starter fra cirka 3.700 kroner for 16 GB versionen og 4.600 kroner for 64 GB versionen.
Sammenlign priser på iPhone SE.
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
iPhone SE er den billigste iPhone på markedet i dag – bortset fra iPhone 5S. Den har dog stadig en pris, der er relativt højt sammenlignet med andre modeller på markedet, men den opfylder manges krav om en rigtig kompetent iPhone i et lille format.
Og der er tale om en rigtig god mobil – noget af det bedste, der kan opdrives i 4 tommer formatet. Selvfølgelig skyldes det også, at der nærmest ingen andre mobiler findes med skærm på 4 tommer, men det er altså rigtig god hardware og software, der sidder i iPhone SE.
For:
- Hurtig brugerflade
- Lang batteritid
- Meget fikst format
Mod:
- Lille skærm
- Ikke plads til hukommelseskort
- Dårligt selfie-kamera
iPhone SE – specifikationer og funktioner
- Mål: 123,8 x 58,6 x 7,6 mm
- Vægt: 113 gram
- System: iOS 9.3
- Processor: Apple A9
- Skærm: 4 tommer, 1.136 x 640, skarphed 326 ppi, 3D touch
- RAM: 2 GB
- Indbygget hukommelse: 16/64 ikke plads til hukommelseskort
- Batteri: 1.642 mAh
- Datahastighed: 150 Mbit/s (4G)
- Kamera: 12 megapixel, autofokus, fotolys, aperture f/2.2, HDR, Live Photo, dual-LED, Dual tone
- Frontkamera: 1,2 megapixel, HDR, FaceTime
- Video: 4K (2.160p), frontkamera med HD
- Tilslutninger: USB, Bluetooth 4.2, Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n
- GPS: Ja
- FM-radio: Nej
- NFC: Ja (kun bruges til Apple Pay)
Se også: Test af iPhone SE