De første test af iPhone SE er meget positive
iPhone SE er nu landet til test og anmeldelse hos en række tech-medier og de første domme er meget positive. Vi har samlet en række uddrag af de første test af iPhone SE.
Test af iPhone SE – The Verge
The Verge hæfter sig ved, at ja, der er tale om en lille iPhone, men det betyder langt fra en svag iPhone. De kalder den for en meget forbedret udgave, der er flot designet og har lang batteritid. Anmelderen hæfter sig ved, at det faktisk er umuligt at skelne den fra en iPhone 5S rent fysisk.
Hvis man kommer fra en iPhone 5S for eksempel, så vil man opleve iPhone SE som en kickass opgradering, skriver de i deres test. Anmelderen skriver, at den største nyhed ved iPhone SE er, hvor hurtig den er i brugerfladen.
iPhone SE kommer med iOS 9.3.
Derudover er batteritiden imponerende, lyder det, hele 50 procent længere battertid skulle den have sammenlignet med iPhone 5S.
Endelig mener The Verge også i deres test, at kameraet er det bedste der sidder i en så lille mobil.
Se også: Sammenlign priser på iPhone
Test af iPhone SE – Cnet
Cnet er også klar med test af iPhone SE og de hæfter sig ligeledes ved, hvor kraftfuld en mobil iPhone SE er. Også kameraet imponerer dem i deres test.
De er også glade for, at iPhone SE er kompatibel med al det udstyr og alle de covers, der findes til iPhone 5 og iPhone 5S.
I deres test ærgrer de sig dog over, at der ikke er 3D Touch og at selfie kameraet ikke har fået flere megapixel sammenlignet med iPhone 5S.
De synes sådan set at iPhone SE er pæn nok, men de virker også lidt skuffet over, at den minder så meget om iPhone 5S.
Er man ude efter en lille iPhone, så er iPhone SE et fantastisk valg, lyder det i deres test.
Se også: Test af iPhone SE
Test af iPhone SE – Mashable
Mashable hæfter sig også ved designet i deres test og vurderer, at millioner af iPhone 5S-brugere elsker designet og at det samtidig er med til at reducere prisen for iPhone SE.
Kommer man fra en iPhone 6S, så vil iPhone SE dog føles meget lille med sin skærm på 4 tommer.
I deres test af iPhone SE er fokus også på, hvor kraftfuld den er og kalder den for et “beast” eller bæst, når det gælder performance. Batteriet fremhæves også for lang levetid.
Kameraet er også godt i iPhone SE, vurderer anmelderen i sitets test, men noterer dog, at Gaalxy S7 og S7 Edge klarer sig bedre i lyssvage omgivelser.
Der er er også her skuffelse over selfie-kameraet på fronten, som de synes skulle have haft 5 megapixel i stedet for 1,2.
Se også: Nyheder om iPhone SE
Flere nyheder om emnet
Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 28/3/2016 publicerede redaktionen nyheden om Første test af iPhone SE viser lang batteritid – Den næste artikel om emnet finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet her.