Jolla test – nye gode ideer, men stadig meget arbejde forude

Trods meget nyt at lære, er basis i Jolla den samme, som Nokia brugte i deres mobil Nokia N9, og for den sags skyld også Nokia N900.

Brugerfladen er bygget op omkring strøg over skærmen, og det er disse strygende bevægelser, der ofte erstatter tryk på knapper. Med opbygget vane fra andre telefoner er det naturligt, at dette betyder en lille indlæringstærskel. Man gør det helt enkelt lidt forkert til at begynde med. Grundlæggende føles de strygebevægelser, man skal bruge, dog relativt logiske.

Man stryger til siden for at komme væk fra en aktiv app og lave noget andet. En af fordelene ved Sailfish OS, som styresystemet kaldes, er, at også de apps, du skyder til siden, er aktive og vises i miniature.

Det her betyder, at for eksempel kortene, hvis du har en vejvisning i gang, fortsætter med at vise den vejvisning i tilpasset miniature, når du har minimeret appen, og det er en smart måde at klare multitasking på, der også gør, at du kan lade telefonen arbejde med flere ting samtidig.

Man afslutter en app ved at stryge fra skærmens øvre kan med fingeren, også det føles logisk. Valgmuligheder i apps får man frem ved at trække indholdet på skærmen nedad. Så kommer der en menu frem i toppen af skærmen, men når jeg for eksempel vil slette en mail, jeg har læst, betyder det jo, at jeg skal scrolle hele vejen op til toppen for at få adgang til menuvalgene.

Det er det samme i for eksempel chatprogrammet. Det bliver også besværligt i kort-appen, hvor selve kortbilledet dækker hele skærmen, og hvert strøg i den blot flytter kortet hen over skærmen.