Jolla test – nye gode ideer, men stadig meget arbejde forude
Tre grundindstillinger
Der er i praksis tre forskellige oversigter i systemet Sailfish OS. Når du har strøget den låste skærm op, havner du i oversigten, hvor aktive programmer i miniature vises.
Ved at skyde den til siden, havner du i ikonlisten med apps, og ved at stryge fingeren over skærmens nedre kant og op over skærmen, vises samlede notificeringer fra systemet og dine apps, lige gyldigt hvor i systemet du er. Her finder du for eksempel det seneste fra Twitter og Facebook og også fra apps, du har downloadet.
Facebook er lige som Google integreret i systemet, og det gør, at du kan chatte via Facebook Messenger og Google Talk/Hangouts direkte i samme app, som du modtager og sender SMSer i. Det er faktisk en af de største styrker ved Sailfish OS. Kontaktlisten og chatprogrammet, der altså håndterer såvel SMS som chat, er tæt integreret.
Når du kigger i telefonens adressebog, finder du straks kontakternes status og kan de, om de er tilgængelige via for eksempel Googles chatsystem. I chat-appen kan jeg føre en samtale uden at tænke for meget på hvilken kommunikationsmetode, der bruges. Ved siden af sendknappen kan jeg vælge at skifte kommunikationsvej, og det kan være SMS, Google eller Facebook.
Eftersom man kan se på hvilke systemer, kontakten er tilgængelig med et lille grønt symbol, er det let at vælge. Der er dog ikke understøttelse af MMS, og det kender vi fra forgængeren N900, der først fik understøttelse af MMS efter et stykke tid – dette i form af en app, man kunne downloade. Det mangler dog endnu, når det gælder Jolla.
At man ikke kan sende MMSer, er en af mange faktorer, der gør, at Jolla i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke er et alternativ for dem, der er ude efter en mobiltelefon, der bare fungerer til basale ting. På den anden side er Jolla heller ikke i dag møntet mod dem, der sender MMS’er – det klarer folk nok via mail eller andre metoder.