Jolla test – nye gode ideer, men stadig meget arbejde forude
Kræver ofte genstart
I den tid, jeg har testet telefonen, har jeg flere gange om dagen været nødt til at genstarte telefonen helt for at den kan starte de apps, jeg beder om. Hvad telefonen kan og ikke kan, er i Jollas tilfælde lidt uklart, eller i hvert fald afhængigt af, hvem du spørger.
Til forskel fra for eksempel iOS er Jollas Sailsifh OS jo et åbent system, hvilket før, at meget er muligt, hvis du anstrenger dig. Man kan for eksempel ikke (officielt i hvert fald) komme ind i app-butikken Google Play med en Jolla, men det hindrer ikke brugere i at poste indgående instruktioner i, hvordan du gør det ved at aktivere udviklerindstillingen, kopiere systemmapper, tilslutte i SSH-indstilling og så videre.
Det går, men det er ikke nødvendigvis noget, gud og hvermand skal kaste sig ud i. Det er sigende for Jolla som telefon, for det er på nuværende tidspunkt mere et ekseperimentværktøj, end en telefon med funktioner, du virkelig kan stole på.