Jolla test – nye gode ideer, men stadig meget arbejde forude

Særegen hardware

Nu har vi talt meget om softwaren, eftersom det påvirker så meget det indtryk, man får af telefonen, men hardwaren er jo også vigtig for helhedsoplevelsen. Rent formgivningsmæssigt er telefonen fra Jolla klart særegen. Det todelte design med det, Jolla kalder ”Other half” er det, der definerer designet, og den anden halvdel skal kunne udvide telefonens funktioner ved, at man i stedet for det hvide plastcover, der udgør det halve af vores telefon, klikker et tastatur, en solcelleoplader, understøttelser af trådløs opladning eller hvad det nu kan være på telefonen.

Det hvide plastcover, vi har, tilhører ingen funktion til telefonen og føles ret skrøbeligt, da vi tager det af for at sætte simkort og hukommelseskort i. Mange små hvide pigge holder det på plads, og man er bange for, at nogen af dem skal brække af, noget der let kan ske, føles det som, hvis man ikke er forsigtig.

Ser vi på, hvordan telefonen præsterer rent hardwaremæssigt, imponerer den ikke. Jeg ser ofte beskeden ”Indlæser…”, når jeg skal åbne apps, og det tager ofte flere sekunder at starte selv små, enkle apps.

Højtaleren, hvis du for eksempel vil lytte til musik eller se et filmklip, er en fedtet historie, og lyden er både lav og dårlig. Med høretelefoner bliver det derimod betydeligt bedre.

Til at overføre indhold til telefonen i form af musik eller film, er hukommelseskortet nok den bedste metode, men de filer, jeg kopierer fra computeren til hukommelseskortet, finder telefonen aldrig, og det er først, da jeg kopierer filerne til den interne hukommelse, at de dukker op.

At tilslutte telefonen til en computer fungerer med Windows 7 eller nyere, men det fungerer ikke at overføre filer til eller fra Mac eller Windows XP. I så fald er det nok enklest at tage omvejen via en netbaseret lagringstjeneste.

Nokia-arven

Jolla har arvet en hel del fra tidligere Nokia-modeller, men kameraet hører åbenbart ikke til de ting. Billedgalleriet, hvor dine billede havner, har en styrke, og det er, at det også kan vise Facebook-billeder på en smart måde, som om de lå i telefonens interne hukommelse.

Ser vi derimod på kameraet, er det svært at komme på ret mange positive ord til at beskrive det. Frem for alt giver blitzen meget skarpt lys, der resulterer i underlige hudtoner.

Jeg er overbevist om, at Jolla har tænkt rigtigt på mange måder, da de har lavet denne deres første telefon. Da jeg efter et par dage med Jolla bruger iPhone og Android, tager jeg mig selv i at bruge strygebevægelserne fra Sailfish OS, og det er et godt tegn.

De føles logiske og intuitive. Man kan dog ikke påstå, at Jolla er færdige med arbejdet, og for at telefonen for alvor skal blive brugbar og pålidelig i funktionerne, er der stadig arbejde at gøre.