Kæmpe test – HTC Sensation XL med himmelsk lyd
Musikafspilleren
Når lyden til musik nu er så ekstraordinær god i HTC Sensation XL, så forventer man selvfølgelig også at selve musikafspilleren og håndteringen af musikken er i top. På den front er der ikke så meget at sætte en finger på.
Det er selvfølgelig let at trække musik over på telefonen via træk-og-slip-metoden, når den er koblet til computeren.
Musikafspilleren, der følger med, at fint designet og man kan se hvor langt et nummer er, hvor langt man er i afspilningen, man får vist kunstnernavn, titel på album og sang, der afspilles og man får også vist coveret til albummet.
Alt i alt en fin musikafspiller, men jeg synes, at HTC skal være varsom med at skrue mere op for effekterne. Når man klikker på det band, man vil høre, rulles et nyt vindue ud med albums, og klikker man på et album, rulles endnu et ud med sangene.
Det lyder jo sådan set fair nok, at det foregår på den måde, men der balanceres lige på kanten, hvor det let kan kamme over til rent visuelt blær på bekostning af funktionaliteten.