LG G Flex test og pris
Man kan selvfølgelig se bort fra, at LG G Flex er buet og bøjelig. Den har stadig de fleste funktioner, som almindelige stive telefoner har. Den har en stor og god skærm, Android som styresystem, kamera og 4G. En topmodel, helt enkelt, med det meste, man kan ønske sig, men eftersom den også er bøjelig, er det klart noget, der interesserer os.
Da man allerede for 5-6 år siden talte om fleksible skærme, var idéen, at man kunne bruge telefonen både som man plejer og bøjet som et armbånd, når man ville det.
I dag er der to bøjede enheder på markedet, G Flex er den ene, og Samsungs Galaxy Round er den anden. Samsung Galaxy Round runder den anden vej, altså mellem skærmens langsider.
Det er altså en teknik, der er i første fase, men LG tror selv på, at det bliver meget mere almindeligt og har for eksempel lavet en meget positiv analyse af udviklingen frem til 2018.
I så fald håber i hvert fald jeg, at man samtidig udvikler teknikken og bøjeligheden for på nuværende tidspunkt er det ikke meget i brugen, der påvirkes af, at LG G Flex har en bøjet form. Om noget vil jeg snarere sige, at det bøjede i dag er en ulempe, men mere om det senere.