LG G2 test og pris: Svimlende god Android til pengene

LG G2 test og pris: LG virkelig fundet deres egen måde at gøre tingene på, når det kommer til smartphones med nytænkning og skarp pris.

LG G2 test og pris: Svimlende god Android til pengene

LG G2 – Skærm

Skærmen er virkelig flot skruet sammen. Den er 5,2 tommer, men alligevel er telefonen mindre end for eksempel Sony Xperia Z1, der har en skærm på 5 tommer. Det skyldes, at LG har trukket skærmen langt ud til siderne og i top og bund. Der er altså betydeligt mindre spildplads end på de fleste andre telefoner og den er faktisk ikke større end for eksempel Samsung Galaxy S4.

Skærmen har en opløsning på 1920 x 1080 pixel, der er altså tale om en skærm med fuld HD. Det giver en skarphed på 424 ppi, hvilket er rigtig højt. Og det er ikke bare på papiret. I praksis er skærmen virkelig flot og skarp med flotte farver.

Også betragtningsvinklen er helt i top. Det må være svært at finde en skærm på en smartphone, der er bedre end den på LG G2.

Dobbelttrykker man på skærmen, når telefonen er på standby, aktiverer man den, hvilket er smart nok tænkt med denne telefon eftersom tænd og sluk-tasten er på bagsiden. Jeg synes dog ikke, at det fungerer lige godt altid.